Kristus er i Det Nye Testamente både en titel og, i Paulus' breve og den øvrige brevlitteratur, et egennavn. Som titel optræder formen messias ikke i Det Gamle Testamente og kun to gange i Det Nye Testamente (Johannesevangeliet 1,41; 4,25).
Da Kristus på dansk overvejende forstås som et egennavn, og det græske christos i Det Nye Testamente mange steder skal forstås neutralt om "den salvede" som en skikkelse, der først i argumentationsforløbet identificeres med Jesus, bør en oversættelse klargøre denne forskel og ikke forskelsløst gengive det græske ord med Kristus.
Salvningen hentyder til Guds ånds nærvær (Lukasevangeliet 4,18; Esajas' Bog 61,1), og titlen "den salvede" betegner Jesus som opfyldelsen af Det Gamle Testamentes forventning om en kommende frelserskikkelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.