Havana

Havana er Cubas politiske, økonomiske og kulturelle centrum, og havnen er landets vigtigste. Industrien omfatter især forædling af landbrugsprodukter som sukker og tobak; endvidere er der jern-, stål-, olie- og kemisk industri. Cubas vigtigste universitet ligger i Havana og er særlig kendt for den lægevidenskabelige afdeling, der modtager et stort antal udenlandske studerende, og som forskningsmæssigt er førende på flere områder.

Havana er ikke blot en gammel by, men også nedslidt. Der er ikke gjort meget for at bevare de gamle bygninger; revolutionsregeringen prioriterede udviklingen af landbrugsproduktionen højere.

Tilflytningen til Havana har ikke været så stor, som det kendes fra andre latinamerikanske storbyer, og byen er ikke præget af egentlige slumkvarterer. Dog er tusinder af boliger knap egnede til beboelse, og renovering af boligmassen er en kæmpeopgave med lange udsigter. I 1998 anrettede orkanen Georges betydelig skade i bydelen La Habana Vieja, som 1982 kom på UNESCO's Verdensarvsliste. Også fire fæstningsværker ved havnen er fredet under UNESCO, som yder tilskud til restaurering af de talrige kirker, paladser, klostre, kolonnader og pladser fra den spanske tid. Denne fokusering på fortiden indgår i den cubanske regerings satsning på øget turisme.

Havana blev grundlagt af spanierne i 1515 formodentlig på Cubas sydkyst, men allerede i 1519 blev den flyttet til den nuværende beliggenhed, hvor blandt andet klimaet var bedre. Den gode havn og muligheden for at udnytte Golfstrømmen i retning mod Europa gjorde snart stedet til en af de vigtigste stabelpladser i de spanske kolonier; byen voksede hastigt, og i 1592 blev den sæde for guvernøren.

De konkurrerende kolonimagter angreb flere gange Havana, og under Syvårskrigen (1756-1763) indtog briterne i 1762 byen. Ved fredsslutningen året efter fik Spanien Havana tilbage til gengæld for afståelsen af Florida.

Fra Cubas løsrivelse fra Spanien i 1898 til revolutionen i 1959 var Havana tæt knyttet til USA.

• Cuba
• Cubas historie
• Matanzas
• kolonialisme