Matanzas er en by på Cubas nordkyst 100 km øst for hovedstaden Havana og har 145.200 indbyggere (2012). Byen blev grundlagt i 1693 og er kendt som Sukkerbyen. I omegnen ligger flere sukkerraffinaderier, og fra havnen udskibes store mængder sukker. Nær byen ligger et omfattende system af kalkhuler, Cuevas Bellamar.
Provinsen Matanzas strækker sig på tværs af øen og er økonomisk vigtig. Foruden den traditionelle sukker- og tobaksdyrkning er der nu en betydelig turisme omkring halvøen Varadero. På sydkysten ligger Svinebugten og Zapata-halvøen, der med store mangrovesumpe og skovområder har et rigt plante- og dyreliv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.