Hesselbjerg Mølle er en hollandsk vindmølle, der blev opført på Hesselbjerg-bakken lidt uden for Udstrup i 1856.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Udstrup Mølle
Fra start fik den navnet Hesselbjerg Mølle efter bakken, hvor den lå. Det var en stor mølle – den havde et vingefang på 22 m.
Det var dog ikke nogen guldrandet forretning at være møller i Udstrup. Det kneb med at kunne leve af mølleriet, så i 1907 etablerede mølleren et savværk ved siden af. Udstrup Mølle og savskæreriet blev drevet til 1947.
I 1965 blev selve møllen indrettet til beboelse, hvilket den har været lige siden. Derfor kan man stadig se møllebygningen på toppen af Hesselbjerg-bakken, i dag dog uden vinger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.