IgE

Som de andre immunglobuliner, som antistoffer også kaldes, består IgE af to lette og to tunge kæder, der er sammensat, så de ligner et Y, hvor de to antigenbindende domæner sidder i Y'ets to øverste spidser.

IgE-koncentrationen i blodet kan bestemmes gennem blodprøver, hvor der skelnes mellem et mål for alt det IgE, som findes i blodet, kaldet Total-IgE, og det IgE, som er rettet mod en allergen kilde, fx birkepollen, og dermed har antistofaktivitet. Total-IgE måles i enheden kIU/L, som er en forkortelse for kilo internationale units per liter. For allergenspecifikt IgE tilføjes "A" for at markere, at det drejer sig om IgE rettet mod et allergen: kIU_A/L.

Udover at flyde rundt i serum, er IgE bundet til overfladen af mastceller og basofile granulocytter. Når et allergen, fx et protein fra et pollenkorn, binder sig til IgE-molekyler på celleoverfladen, så disse molekyler bliver koblet sammen, sendes der et signal ind i cellen. Det fører til, at der frigives betændelsesfremkaldende stoffer som histamin og prostaglandin fra disse celler, og allergisymptomer udløses.

IgE findes hos alle pattedyr, men ikke hos andre dyr som fugle, fisk og krybdyr. IgE findes desuden i de pungdyr, som lever i Australien, fx kænguruer og koalaer. Det tyder på, at IgE er opstået forholdsvist sent i evolutionen for omkring 200 mio. år siden.

IgEs rolle i allergiske sygdomme kan gøre det svært at forestille sig den positive biologiske rolle, som har fremmet evolutionen af arter med et stærkt IgE-system. Det har været foreslået, at udløsningen af de voldsomme fysiologiske reaktioner i øvre og nedre luftveje samt i mave-tarm-systemet og på huden kan være velegnede til at bekæmpe eller bortskaffe fremmede organismer som parasitter eller udskille eller neutralisere giftige molekyler fra fx insekter og slanger. Denne teori støttes af, at der hos personer inficeret med visse parasitter ses meget høje niveauer af IgE.

I 1921 offentliggjorde de to tyske læger Carl Prausnitz (1876-1963) og Heinz Küstner (1897-1963) en videnskabelig artikel, hvori de viste, at man ved at injicere serum fra en allergiker til underhuden af en anden ikke-allergisk person kunne udløse en allergisk reaktion ved at provokere huden på injektionsstedet med et fiskeekstrakt. Carl Prausnitz var selv fiskeallergiker, mens Heinz Küstner var en ikke-allergisk person.

De konkluderede, at denne overførbare faktor fra blodet, som de kaldte reagin, var tilstrækkelig til at udlæse sygdommen. Deres forsøg blev fulgt op af amerikanske forsøg fra 1920'erne og 1930'erne, hvor forskere også overførte serum fra en allergisk person til raske personers hud. Her blev hudreaktionen udløst ved, at modtagerne af allergiserum spiste den fødevare, som donorerne var allergiske overfor. Teknikken med at overføre allergiserum fik navnet Prausnitz-Küstner-test.

Herefter gik jagten ind på at isolere den faktor i blodet, som var ansvarlig for overførslen af den allergiske reaktivitet, og i 1967 blev IgE opdaget af det japanske ægtepar Teruko Ishizaka (1926–2019) og Kimishige Ishizaka (1925–2018) i Denver, Colorado og parallelt af Hans Bennich og S.G.O. Johansson i Uppsala, Sverige. Efter at et samarbejde mellem de to grupper havde vist, at det drejede sig om det samme immunglobulin, fik dette betegnelsen immunglobulin E eller IgE.

• allergi
• immunglobulin
• mastcelle