Johannes V. Jensen var en dansk forfatter, som blev tildelt nobelprisen i litteratur i 1944. Han fik i fik sit gennembrud som forfatter med Himmerlandshistorier, og romanen Kongens Fald, der udkom i 1901, er blevet kåret som ’århundredets danske roman’.
Jensens store prosadigte i samlingen Digte fra 1906 fik en afgørende rolle for modernismens gennembrud i dansk lyrik, og med ni samlinger Myter skrevet i årene 1907-1944 skabte han en særlig genre kortprosa, egnet for avismediet. I romanserien Den lange Rejse skildrede Johannes V. Jensen menneskets udviklingshistorie i et omdiskuteret darwinistisk perspektiv.
Det meget store forfatterskab omfatter ca. 80 bøger, der spænder over alle genrer. Han debuterede med fire digte i 1894 og rettede korrektur på sin sidste artikel, en nekrolog over vennen Hartvig Frisch, blot en uge før sin død. Især prosaværkerne er trykt i meget store oplag og oversat til mange sprog, først og fremmest tysk og engelsk.
Tildelingen af Nobelprisen blev motiveret med ”den sjældne kraft og frodighed i hans digterfantasi, forenet med vidtfavnende intellektualitet og djærv, nyskabende stilkunst”.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.