Køge Kommune

Køge Kommune har siden 1970’erne oplevet en vedvarende befolkningsvækst, som har været stærkere end i landet som helhed. I 2025 havde kommunen 63.335 indbyggere; i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 forventes en fortsat stigning til 66.341 indbyggere i 2050.

På embedsmændenes tegnebræt var der planer om en stor kommune langs Køge Bugt, som kunne have fået op til 140.000 borgere. Det endte dog med en enkelt sammenlægning med Skovbo Kommune mod vest.

Med omkring 40.000 indbyggere, og dermed langt over Strukturkommissionens mindstemål på 20.000, kunne Køge Kommune have besluttet at fortsætte uændret, da Strukturreformen i 2004 blev vedtaget i Folketinget. Imidlertid var flere af nabokommunerne interesserede i at drøfte mulighederne, og der var på embedsmandsplan en idé om en stor Køge Bugtkommune med Vallø, Køge, Solrød og Greve Kommuner. Den ville være blevet på omkring 140.000 indbyggere, men ville politisk blive så blå, at det i sig selv blev set som et problem for det politiske flertal i Køge Kommune, der havde haft socialdemokratisk styre siden 1921.

Skovbo Kommune længere inde i landet var en naturlig del af Køges opland. Der var i forvejen samarbejde mellem de to kommuner, idet en stor del af skovboborgerne orienterede sig mod Køge.

Selv om det var en kommune med tradition for en borgmester fra Venstre, var der så meget logik i denne fusion, at den fra begyndelsen havde opbakning fra et politisk flertal i begge byråd. Samtidig fortalte Køge Kommunes politikere de øvrige nabokommuner, at man ikke ønskede flere i den nye kommune.

Efter det første valg i den sammenlagte kommune i 2005 besatte Socialdemokratiet atter borgmesterposten, men kort efter at den nye kommune skulle til at fungere, døde borgmester Torben Hansen (S) i 2007 efter kortvarig sygdom. Han blev kun 54 år.

Tre kandiderede til at overtage posten: den tidligere borgmesterkandidat i Skovbo Kommune, socialudvalgsformand Randi Hansen, kulturudvalgsformand Marie Stærke og den socialdemokratiske gruppeformand i byrådet, Mikael Mogensen. Det blev den kun 27-årige historiestuderende Marie Stærke, der i januar overtog posten, som den dengang yngste kvindelige borgmester nogensinde.

Selv om hun havde været aktiv ungdomspolitiker og havde en byrådsperiode bag sig, blev det en stejl læringskurve, hun skulle igennem. Samtidig blev Køge ramt af en stor drikkevandsforurening, da forsyningen fra et vandværk i Køge ved en fejltagelse blev koblet sammen med bakterieholdigt vand fra rensningsanlægget. Fejlen betød, at over 7.000 personer i flere uger måtte koge vandet. 140 blev syge af at drikke det forurenede vand, og nogle måtte indlægges med infektioner.

Ved kommunalvalget i 2009 blev Marie Stærke atter borgmester. Socialdemokraterne havde en aftale med Dansk Folkeparti, og selv om Venstre og Det Konservative Folkeparti var klar til at give Dansk Folkepartis Dora Olsen borgmesterposten, ville hun ikke svigte aftalen.

I 2011 gik Marie Stærke på barselsorlov, og den socialdemokratiske gruppeformand Thomas Kielgast blev borgmestervikar. Han fik lyst til at fortsætte som borgmester og udfordrede Marie Stærke, men tabte en urafstemning til hende med 165 stemmer mod 197. Han forlod derefter Socialdemokratiet og dannede lokallisten Ny Centrum.

Ved kommunalvalget i 2013 valgte Dansk Folkeparti at stå frit. Socialdemokratiet blev ramt af sager om den tidligere lokalformand Tommy Kamp, som havde været kandidat til formandsposten i regionsrådet. Dertil kom, at Thomas Kielgast med 1.398 personlige stemmer fik nok til en plads i byrådet. Socialdemokratiet mistede to pladser og sad med kun syv, mens Venstre fik et fremragende valg og gik fra seks til ti mandater.

Udannelsesniveauet i Køge Kommune er samlet set under landsgennemsnittet. I 2024 havde 15,8 % af de 30-34-årige i kommunen grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Til sammenligning lå landsgennemsnittet for samme aldersgruppe på 12,6 %. Derimod har en større andel en erhvervsuddannelse. I 2024 havde 30,1 % af de 30-34-årige en erhvervsfaglig uddannelse mod et landsgennemsnit på 23,1 %.

Et nyfødt barn i Køge Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 81,1 år mod 81,5 år på landsplan. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 81,5 % af den voksne befolkning i Køge Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 278.000 kr. i 2023 ligger borgerne i Køge Kommune tæt på landsgennemsnittet på 280.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 2.222.000 kr. i 2020, som ligeledes er tæt på landsgennemsnittet (2.259.000 kr.).

• Region Østdanmark
• kommunalvalg og regionalvalg 2025
• kommunalvalg
• kommune

• Køge Kommune