Faktaboks

Meister Francke

Bruder Francke

Født
1380, Niederrhein, Tyskland eller Zutphen i Gelderland (i dag Holland)
Død
1435, Hamburg, Tyskland
Levetid - kommentar
Fødsels- og dødsår er usikre
Geburt Christi ('Kristi fødsel'), del af Thomasaltar/Englandfahrer-Altar, omkring 1428, olie og tempera på egetræ.
/Hamburger Kunsthalle, Hamburg.

Meister Francke var en tysk maler, der virkede i Hamburg. Sammen med maleren Conrad von Soest fra Westfalen var Meister Francke den førende kunstner indenfor det nedertyske gotiske maleri i begyndelsen af 1400-tallet.

Meister Franckes værker adskiller sig fra den noget tidligere Meister Bertram fra Minden ved en mere dæmpet farveholdning med betoning af lys og skygge og en bevidst understregning af rumlighed og landskab, blandt andet ved benyttelse af skæve vinkler og kropsdrejninger. I modsætning til Bertrams værker, der viser en østlig bøhmisk påvirkning, viser Meister Franckes værker kendskab til den vestlige franske og nederlandske tradition.

Hvem var Meister Francke?

Das Heuschreckenwunder ('Græshoppemiraklet'). En af scenerne fra Barbaralegenden, 1412-1415, olie og tempera på egetræ.
/Suomen kansallismuseoon, Helsinki.

Man hælder til den overbevisning, at Meister Francke er identisk med en dominikanermunk Francke, der enten stammede fra Zutphen i Gelderland eller fra Niederrhein-området. I en alterbog i hansestaden Reval, i forbindelse med en alterbestilling i 1429, omtales en swarten monych ('en sortemunk'- hvilket hentyder til en dominikanermunk). Det vil sige, at Francke i så fald kan identificeres som malende dominikanermunk.

Fire skriftlige dokumenter kan relateres til kunstneren, hvoraf to beretter om bestillinger på værker. Den første kilde fra 1424 er en bestilling fra et hanseatisk købmandsbroderskab i Hamburg, de såkaldte Englandfahrer, der ønskede en altertavle til deres kapel i den dominikanske klosterkirke Sankt Johannis i Hamburg. Altertavlen er det såkaldte Thomasaltar eller Englandfahrer-Altar, der i dag befinder sig i Hamburger Kunsthalle. Den anden kilde er føromtalte bestilling, der blev afgivet i 1429 af købmandsbroderskabet Schwarzenhäupter i Reval, til hvem der blev udført en altertavle til en dominikansk kirke. Dette alter er ikke bevaret. Dertil kommer omtaler af afbildningerne af Johannes Døberen og en Guds Moder i Münster i perioden omkring 1415, som heller ikke er bevaret. Overordnet set er kilderne dog usikre.

Er kunstneren den malende dominikanermunk Francke, må man ud fra hans fine og nøjagtige nærmest høviske stil antage, at han har begyndt sin kunstnerbane som miniaturemaler. Kunstneren voksede op i den internationale gotiks storhedstid, og hans sene værker peger på forbindelser til tidens nederlandske maleri som fx Flémallemesteren.

Kalanti alteret med Meister Franckes fløjtavler med otte scener fra Barbaralegenden befinder sig i dag i det finske nationalmuseum, Suomen kansallismuseoon i Helsinki. Man mener, at alteret oprindeligt befandt sig i domkirken i Turku for senere at blive placeret i Kalanti Kirke. De otte scener menes udført i årene fra 1412 til 1415 og er malet med olie og tempera på egetræ.

/Suomen kansallismuseoon, Helsinki.

Meister Franckes værker

Die Verhöhnung des Hl. Thomas von Canterbury ('Den hellige Thomas af Canterburys bespottelse'), del af Thomasaltar/Englandfahrer-Altar, omkring 1428, olie og tempera på egetræ.
/Hamburger Kunsthalle, Hamburg.

Kalanti alteret med scener fra Barbaralegenden

Fra Meister Franckes hånd er bevaret to betydningsfulde alterværker. Det tidligste er det såkaldte Kalanti alter, et alterskab med et udskåret Mariaskrin af ukendt oprindelse, hvortil Meister Francke udførte de omsluttende otte fløjtavler. Tavlerne viser scener fra Barbaralegenden, der fortæller om Sankt Barbaras liv og martyrium. De menes udført fra 1412 til 1415 og har siden 1903 befundet sig i Suomen kansallismuseoon i Helsinki, Finlands Nationalmuseum. Man mener, at alteret oprindeligt befandt sig i domkirken i Turku, for på et senere tidspunkt at blive placeret i Kalanti Kirke, hvor man opdagede dets betydning og kunne tilskrive alterfløjene til Meister Francke.

Thomasaltar eller Englandfahrer-Altar

Die Auferstehung ('Genopstandelsen'), del af Thomasaltar/Englandfahrer-Altar, omkring 1428, olie og tempera på egetræ.
/Hamburger Kunsthalle, Hamburg.

Det andet værk er det såkaldte Thomasaltar eller Englandfahrer-Altar, der blev udført omkring 1428 (Hamburger Kunsthalle). Alteret blev bestilt af det hanseatiske købmandbroderskab Englandfahrer til deres kapel i den dominikanske klosterkirke Sankt Johannis i Hamburg i 1424, hvor det blev opstillet i 1436. Værket befandt sig i kapellet til begyndelsen af 1800-tallet for senere, via forskellige kanaler, i 1859 at overgå til den storhertugelige malerisamling i Schwerin. Herfra blev værket i 1898 erhvervet til Hamburger Kunsthalle.

Thomasaltar var oprindeligt et triptychon, hvis yderfløje er gået tabt. Thomas Becket, ærkebiskop af Canterbury var skytshelgen for Englandsfarerne. Alterets ni bevarede billedfelter er for- og bagside på alterfløjene omkring en korsfæstelsesscene, der er fragmentarisk bevaret. To af billedfelterne viser scener af Thomas Beckets liv og martyrium; to viser scener fra Kristi barndom og fire viser scener fra passionslegenden. De sørgende kvinder ved korset er fragmentet af midterpanelet, hvortil selve korsfæstelsesskildringen er gået tabt.

Die Frauen unter dem Kreuz, ('Kvinderne ved korset'), detalje af midtertavlen på Thomasaltar/Englandfahrer-Altar fra omkring 1428, olie og tempera på egetræ.

/Hamburger Kunsthalle, Hamburg.

Der Schmerzensmann

Der Schmerzensmann ('Smertensmanden'). Tempera på egetræ. Denne sene tavle fra omkring 1435 befandt sig oprindeligt på sydvæggen i koret til Sankt Petri Kirche i Hamburg. Den blev erhvervet til Hamburger Kunsthalle i 1924.
/Hamburger Kunsthalle, Hamburg.

Blandt mindre tavler er der bevaret to patetiske fremstillinger af Der Schmerzensmann ('Smertensmanden'). Den tidligste tavle, der stammer fra omkring 1425 befinder sig i Museum der bildenden Künste i Leipzig; den sene tavle fra omkring 1435 befandt sig oprindeligt på sydvæggen i koret til Sankt Petri Kirche i Hamburg. Den kan i dag betragtes i Hamburger Kunsthalle.

Der Schmerzensmann ('(Smertensmanden'), detalje, omkring 1425, tempera på egetræ.
/Museum der bildenden Künste, Leipzig.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig