Thomas Becket

Til gengæld synes der at have været et både personligt og tæt forhold mellem kong Valdemar og den snart kårede martyr. Dette nære forhold understreges af det danske kongehus' øjeblikkelige støtte til Thomas Becket-kulten, der viser sig ved, at mindst to oplevede Becket-mirakler, som involverede Valdemar den Store, tidligt blev formidlet til Canterbury.

Det første mirakel blev nedtegnet i Canterbury ikke senere end 1174, allerede året efter kanoniseringen, og omhandlede et stort nybygget skib, måske en kogge, i Slesvig, som kongen havde del i. Det kunne ikke søsættes, før den ”nye martyr Thomas” var blevet lovet 100 pund voks for hver rejse, skibet gennemførte.

Det andet mirakel indeholder en detaljeret beskrivelse af tilfangetagelsen af en udsending fra kongeparret til dronningens far med gaver. Samme historie kendes udførligt fra Saxo – dog netop med undtagelse af miraklet. Miraklet består i, at den tilfangetagne udfries, netop som han har anråbt Thomas Becket. Det kan som mirakel betragtet nok virke lidt tyndt, men det har åbenbart været vigtigt for kongehuset at få dette formidlet til Canterbury. Fra Saxo kan episoden dateres til 1178, hvilket modsvarer placeringen i mirakelsamlingen i Canterbury. At vi her har en samtidig kilde, der i detaljer kan bekræfte noget, Saxo skriver, er sjældent og derfor vigtigt.

Et sidste eksempel, der viser vigtigheden af Becket-kulten i kongehuset, har vi i det civile kalendarium, der indleder det håndskrift, som er bedst kendt for også at indeholde Kong Valdemars Jordebog. Kalendariet indeholder anniversarier for kongehuset frem til – men ikke med – Valdemar Sejr. Helgeners festdage indskrænker sig til oldkirkelige og danske helgener. Af moderne helgener ses kun Thomas Becket og med markering af både drabsdatoen 29. december og translationen 7. juli, hvilket er sjældent.

Endelig er der af afskriveren tilføjet de to franciskanske proto-helgener, Franciskus (Frans af Assisi) og Antonius. Det antyder, at kalendariet er overgået fra det kongelige kancelli til franciskanerne, hvilket igen synes at vise, at jordebogshåndskriftet er blevet til i et franciskansk miljø.

Det er således tydeligt, at Thomas Becket og hans kult havde en særlig betydning for det danske kongehus.