Meister Franckes Die Verhöhnung des Hl. Thomas von Canterbury ('Den hellige Thomas af Canterburys bespottelse'), del af Thomasaltar/Englandfahrer-Altar, omkring 1428, olie og tempera på egetræ.
Af /Hamburger Kunsthalle, Hamburg/The Yorck Project, Directmedia.

Thomas Becket var en engelsk kansler i 1100-tallet, ærkebiskop af Canterbury fra 1162. Som ihærdig forsvarer af den kirkelige frihed fik han hurtigt skabt et alvorligt modsætningsforhold til kong Henry 2. (Henrik 2.) og måtte 1164 flygte i eksil i Frankrig; i 1170 blev der sluttet fred mellem parterne, og han kunne vende tilbage til Canterbury i triumf. Samme år blev han imidlertid myrdet i katedralen af fire af kongens riddere. Man berettede hurtigt om undere ved hans grav.

Som martyr blev Thomas Becket helgenkåret allerede i 1173, og Canterbury blev en betydelig valfartsby for pilgrimme. På billedlige fremstillinger ses Thomas Becket gerne klædt som ærkebiskop, af og til med kløvet isse. Hans kirkelige festdag er 29/12, datoen for hans martyrium.

Thomas Becket før udnævnelsen til ærkebiskop

Thomas Becket stammede fra en købmandsfamilie i London, var uddannet i Paris og Bologna og blev i 1155 Lord Chancellor under Henry 2. Becket fik hurtigt ry som en hensynsløst ærgerrig, men også dygtig og ubestikkelig politiker. Som kansler havde han et forbilledligt samarbejde med kongen. Dette embede afsagde han, da han 1162 blev udnævnt til ærkebiskop.

Den danske forbindelse – Becket, Valdemar den Store og Sophie

Der er en dansk dimension til Thomas Becket koncentreret omkring kongehuset, dvs. Valdemar den Store og dronning Sophie. Den situation, Becket var i i forhold til den engelske konge, var ikke ulig forholdet mellem ærkebiskop Eskil og Valdemar den Store. Sidstnævnte konflikt fik dog sin løsning, mens Thomas Becket og hans kreds endnu var i eksil. Det fik en af Thomas nærmeste, John af Salisbury, til i et brev fra 1167/68 at fremhæve kong Valdemar som eksempel til efterfølgelse for den engelske konge, idet ”Danernes konge” har ”kaldt sin ærkebiskop tilbage, handler i alt efter hans råd, holder hans fjender i ave og dyrker ham som en fader”.

Sådan opfattede Eskil det dog næppe. Fra samme tidsrum blev et brev stilet direkte til kong Valdemar i Thomas Beckets navn, skrevet af hans sekretær. Heri spurgte Thomas i generelle vendinger kong Valdemar til råds med hensyn til forholdet til kong Henry. Det vigtigste kommer som afslutning:

”Vi bønfalder, derfor Eder i Eders ophøjethed, glorværdige konge, om, at I tilkendegiver os, hvad der er Eder til behag, og velvilligt og nådigt låner øre til det, som vi ikke har skrevet her, men underretter Eder om gennem vor ærværdige broder, og at I fæster fuld lid til det, som om det var udtalt af os selv”.

Den kommende martyr har med andre ord personligt villet sende en udsending til kong Valdemar med et budskab, der ikke tålte at falde i forkerte hænder. Det hjalp så ikke Becket, efter han valgte at vende hjem fra sit eksil.

To af Thomas Beckets mirakler, der involverer Valdemar

Til gengæld synes der at have været et både personligt og tæt forhold mellem kong Valdemar og den snart kårede martyr. Dette nære forhold understreges af det danske kongehus' øjeblikkelige støtte til Thomas Becket-kulten, der viser sig ved, at mindst to oplevede Becket-mirakler, som involverede Valdemar den Store, tidligt blev formidlet til Canterbury.

Det første mirakel blev nedtegnet i Canterbury ikke senere end 1174, allerede året efter kanoniseringen, og omhandlede et stort nybygget skib, måske en kogge, i Slesvig, som kongen havde del i. Det kunne ikke søsættes, før den ”nye martyr Thomas” var blevet lovet 100 pund voks for hver rejse, skibet gennemførte.

Det andet mirakel indeholder en detaljeret beskrivelse af tilfangetagelsen af en udsending fra kongeparret til dronningens far med gaver. Samme historie kendes udførligt fra Saxo – dog netop med undtagelse af miraklet. Miraklet består i, at den tilfangetagne udfries, netop som han har anråbt Thomas Becket. Det kan som mirakel betragtet nok virke lidt tyndt, men det har åbenbart været vigtigt for kongehuset at få dette formidlet til Canterbury. Fra Saxo kan episoden dateres til 1178, hvilket modsvarer placeringen i mirakelsamlingen i Canterbury. At vi her har en samtidig kilde, der i detaljer kan bekræfte noget, Saxo skriver, er sjældent og derfor vigtigt.

Andre tegn på Thomas Beckets betydning for det danske kongehus

Et sidste eksempel, der viser vigtigheden af Becket-kulten i kongehuset, har vi i det civile kalendarium, der indleder det håndskrift, som er bedst kendt for også at indeholde Kong Valdemars Jordebog. Kalendariet indeholder anniversarier for kongehuset frem til – men ikke med – Valdemar Sejr. Helgeners festdage indskrænker sig til oldkirkelige og danske helgener. Af moderne helgener ses kun Thomas Becket og med markering af både drabsdatoen 29. december og translationen 7. juli, hvilket er sjældent.

Endelig er der af afskriveren tilføjet de to franciskanske proto-helgener, Franciskus (Frans af Assisi) og Antonius. Det antyder, at kalendariet er overgået fra det kongelige kancelli til franciskanerne, hvilket igen synes at vise, at jordebogshåndskriftet er blevet til i et franciskansk miljø.

Det er således tydeligt, at Thomas Becket og hans kult havde en særlig betydning for det danske kongehus.

Læs mere i Lex

Kommentarer (1)

skrev Hans Bendix Pedersen

En lille kommentar:

De fire engelske riddere, der myrdede Thomas Becket i 1170, var:

1. Reginald FitzUrse
2. Hugh de Morville
3. William de Tracy
4. Richard le Breton

De handlede efter sigende på en opfattelse af, at kong Henrik II ønskede Becket død, efter at kongen i frustration skulle have udbrydt noget i retning af: “Vil ingen af mine riddere befri mig for denne besværlige præst?”
Efter at have planlagt overfaldet trængte ridderne den 29. december ind i Canterbury-katedralen, hvor de konfronterede ærkebiskoppen og
dræbte ham foran højalteret. Mordet chokerede Europa, og Becket blev senere helgenkåret af pave Alexander III i 1173.

De fire riddere blev bandlyst af kirken og måtte tage på en bodsrejse til Det Hellige Land. Deres videre skæbne er usikker, men de døde formentlig i eksilet og vendte derfor næppe tilbage.

Mvh
Hbendixp

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig