Selma James

Selma James blev født Selma Deitch i 1930 i et jødisk kvarter i Brooklyn, New York, men hun har boet det meste af sit voksne liv i Storbritannien. James blev født ind i en socialistisk og politisk aktiv familie, og begge hendes forældre deltog i og organiserede aktioner for at støtte og hjælpe deres lokale arbejderklassesamfund. Som 18-årig giftede hun sig med Norman Weinstein, der var fabriksarbejder og aktiv i arbejderbevægelsen. Ægteskabet varede ikke længe, men de sammen fik en søn, Sam.

Som teenager deltog James i et møde i det amerikanske arbejderparti, hvor hun mødte den caribiske marxist C.L.R James (1901-1989).

C.L.R. James var en vigtig figur i arbejderbevægelsen, og han opfordrede Selma James til at skrive pamfletter om sine holdninger til kvinders plads i arbejderbevægelsen. I pamfletten A Woman’s Place (1953) beskriver Selma James, hvordan husmødre var isolerede i hjemmet og totalt afhængige af deres mænd og af deres mænds løn. Pamfletten blev en stor succes, og Selma James blev kun mere optaget af husmødrenes arbejde og plads i samfundet.

I 1955 flyttede Selma James til London, hvor C.L.R. James boede, og de to blev gift. Begge var fortsat aktive i arbejderbevægelsen, og de boede i perioden 1958 til 1962 i Trinidad og Tobago, hvor de begge var aktive i den vestindiske stats kamp for selvstændighed.

I løbet af 1960’erne arbejdede Selma James videre med kvinders rolle i arbejderbevægelsen, og særligt med husmødrenes isolerede og afhængige position. I 1970 deltog James i The British Women’s Liberation Conference på Oxford Universitet, en begivenhed der ofte ses som startskuddet til den britiske kvindebevægelse. James var dog ikke altid helt enig med andre britiske feminister, da hun også fortsat lagde vægt på klasseskel, racemæssige forskelle og på arbejderbevægelsen.

James begyndte at korrespondere med den italienske feminist Mariarosa Dalla Costa, med hvem hun havde mange fælles ideer, og de to mødtes i sommeren 1971 og udvekslede deres tanker om husmødrenes rolle og arbejde. Sammen forfattede de bogen The Power of Women and the Subversion of the Community (1972). Deres tanker, også i samarbejde med Silvia Federici, blev til organisationen International Feminist Collective, hvis vigtigste kampagne var Wages for Housework. Bevægelsen argumenterede for, at husarbejde skulle anses for arbejde og lønnes tilsvarende af staten.

Bevægelsens seks primære krav blev præsenteret i Selma James’ pamflet Women, the Unions and Work (1972). Ideerne spredte sig hurtigt, og i løbet af 1970’erne blev Wages for Housework en international bevægelse med lokale afdelinger i blandt andet USA, Storbritannien, Italien, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Canada, Guyana og Trinidad og Tobago.

Selma James var også grundlægger af bevægelsen Global Women’s Strike, der organiserer kvindestrejker, hvor kvinder nægter at udføre husarbejde, netop for at synliggøre hvor vigtigt og undervurderet dette arbejde er.

Selvom kvindebevægelsen tyndede ud ved slutningen af 1970’erne, fortsatte Selma James med at skrive pamfletter og bøger og med at organisere og udføre feministisk aktivisme. Hendes arbejde har haft stor indflydelse på feministiske ideer og aktioner på globalt plan, og er i særlig grad blevet relevante i perioden efter MeToo-kampagnen, hvor debatten om kvinders rolle i samfundet og i hjemmet igen er vækket til live.

Selma James bor i London.

• Wages for Housework
• feminisme
• kvindebevægelsen
• arbejderbevægelse