Palmyra

Sammen med franske arkæologer foretog danskeren Harald Ingholt udgravninger i Palmyra i årene 1924-1925, 1928 og 1935. På Glyptoteket i København findes en samling af palmyrenske gravskulpturer, der ved siden af Istanbuls er den største uden for Syrien.

Et af de ældste kendte spor af kinesisk silke i den vestlige verden er fra Palmyra. Her fandt franske arkæologer i 1920'erne og 1930'erne kinesisk silke, der kan dateres til tiden omkring begyndelsen af vor tidsregning. Palmyra var romernes forport mod øst, og den var udstyret med stor pragt og rigdom. Under sin Orientrejse kom kejser Hadrian i 128 e.v.t. til Palmyra, og ved den lejlighed blev byen erklæret for fristad. Skatterne blev herefter ikke inddrevet direkte af Rom, men en kejserlig kurator skulle overvåge byens finanser. Der blev ikke lagt skatter på luksusvarer, herunder silke. Det medførte 130-170 e.v.t. Palmyras guldalder med intensivt drevet handel.

At karavanehandelen blev så indbringende, skyldes palmyrenernes sans for at organisere handlen, deres vilje til at løbe de risici, der var forbundet med en investeringskrævende langdistancehandel, og oasens isolerede beliggenhed, der udelukkede overfald. Købmændene fra Palmyra rejste kun sjældent med karavaner, men boede og handlede i byerne i Mesopotamien eller i Palmyra.

Senere kom nye ruter over ørkenen. Der kom karavanseraier, som blev anlagt i tilknytning til halvnomadernes pladser, der lå omkring brønde, og de udviklede sig efterhånden til småbyer. Palmyra organiserede simpelthen ørkenen, så den i virkeligheden blev en hel stat, hvilket romerne syntes at have accepteret. I takt med borgernes øgede velstand blev Palmyra udbygget og forskønnet efter vestligt forbillede. Bygningerne har dog ofte et orientalsk islæt.

I midten af 200-tallet kom en syrisk slægt til magten i Palmyra, og romerne blev kørt ud på sidelinjen. Da Zenobias mand, Odaenathus, blev myrdet i 267, overtog hun magten i Palmyra som formynder for deres mindreårige søn. I de følgende år erobrede hun Egypten og næsten hele Lilleasien, og erklærede sig uafhængig af Romerriget. I de følgende år erobrede hun Egypten og næsten hele Lilleasien og erklærede sig uafhængig af Romerriget. Kejser Aurelian gik derefter imod hende og erobrede Palmyra. Da Zenobia og hendes søn forsøgte at flygte, blev de fanget og ført til Rom, hvor de som fanger deltog i kejserens triumftog. Det førte til at romerne ødelagde Palmyra 273, og derved også byens betydning som station på Silkevejen.

Palmyra er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, men i maj 2015 blev Palmyra-området erobret af den islamistiske milits ISIS; erobringen blev fulgt op af massakrer på lokalbefolkningen, og flere af monumenterne, heriblandt Beltemplet, Baal-Shamin-templet og Trebueporten, er blevet sprængt i stykker. Området blev kortvarigt tilbageerobret i 2016 af regeringstropper, men efter at ISIS samme år vendte tilbage fortsatte den bevidste ødelæggelse af monumenterne.

• palmyrensk
• Harald Ingholt
• Zenobia
• Syriens historie i oldtiden