Det generelle undervisningsbillede i Danmark viser, at næsten alle elever går i skole. Et stigende antal elever kommer ikke i skole, men undervises hjemme.

Hjemmeundervisning og hjemmeskoling

Hvis forældre er utilfredse med folkeskolens undervisning, kan de vælge at betale for lektiehjælp, eller de kan vælge en af to typiske ordninger: hjemmeundervisning eller hjemmeskoling. Begge ordninger er lovlige og ligner hinanden, ved at forældrene påtager sig både det økonomiske og pædagogiske ansvar for børnenes undervisning. De skal således finansiere alle udgifter i forbindelse med undervisningen, såsom materialer, bøger eller tekniske hjælpemidler.

Med hensyn til undervisningens indhold er der forskel på de to ordninger.

Hjemmeundervisning

Ved hjemmeundervisning skal forældrene stå til ansvar for, at børnenes undervisning står mål med, hvad der kræves i folkeskolen, som angivet i Friskoleloven og Skolelovens § 33. Dermed kan børnene komme videre i uddannelsessystemet, som om de havde gået i folkeskolen.

Kommunerne har pligt til at føre tilsyn med hjemmeundervisningen ved tilsynsbesøg 1-2 gange om året. Faglige test fx i dansk, matematik, engelsk, historie, samfundsfag og naturvidenskabelige fag kan bruges som del af tilsynet, sammen med fx spørgsmål til forældrene, gennemgang af undervisningsmaterialer og observation af undervisningen. Hjemmeundervisningen retter dermed ind efter et offentligt pensum og står på mål for det.

Hjemmeskoling

Når forældrene vælger, at undervisningen af deres børn skal foregå i et frit og individuelt læringsmiljø uden på forhånd fastlagte faglige krav eller metodiske rammer, har de valgt hjemmeskoling. Her forventes eleverne at udforske bredere emner, såsom kreativitet, kritisk tænkning og praktiske færdigheder, og det sker i barnets eget tempo.

Kommunerne skal også her føre tilsyn, men forældrene kan have ganske stor indflydelse på, hvordan og hvor tilsynet skal føres. Det fremføres i omtalen af hjemmeskoling, at denne ordning giver stor fleksibilitet, både for børnenes og forældrenes aktiviteter.

Der foreligger ikke data om hjemmeordningernes indvirken på de sociale relationer eller udviklingen af individuelle og sociale kompetencer.

I 2020-2021 blev 1.238 børn hjemmeskolet og hjemmeundervist, hvilket svarer til 0,1 %. I 2023-2024 er antallet ifølge foreningen Fri Læring steget til 1.553.

Hjemmeskolingens historie

Hjemmeskolingsordningen udspringer af en amerikansk bevægelse, som begyndte i 1980'erne i USA. I USA har man foreninger, som støtter hjemmeskoling og såkaldt unschooling og yder juridisk bistand i tilfælde af retssager.

Lovgivning på området

Ifølge den første grundlov, Junigrundloven fra 1849, skulle alle børn undervises. Denne pligt og ret betød ikke, at alle børn skulle gå i skole, men at de lige siden grundloven har haft ret til undervisning. Undervisningen kunne foregå i flere forskellige skoler eller aktiviteter. Dette blev understreget i friskoleloven af 1855. De grundtvig-koldske skoletanker inspirerede mange til at etablere frie grundskoler, efterskoler og folkehøjskoler.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig