Rigveda

Kernen i Rigveda er bog II-VII, også kaldet Familiebøgerne. Disse anses for som den ældste del af værket og tilskrives en særlig poet, en rishi (på sanskrit ṛṣí) og hans slægt, som opnåede mere eller mindre mytologisk status i senere vediske perioder.

Bog VII anses for yngre end Familiebøgerne og er delt ind i to poetiske traditioner: kanvaerne (skt. kāṇva), som er hymnerne VIII 1-48 og 60-66, og angirases (skt. āṅgirase). Af disse er kanva-delen anset som den ældste. Derudover finder man også hymner fra andre slægter af poeter. Det er også fra bog VIII, at Samaveda låner meget af sit materiale.

Den yngste del af Rigveda er bog I og X. Disse dele består af mange forskellige poeters værker, og særligt bog X adskiller sig fra resten af Rigvedas bøger ved ikke blot at indeholde hymner til forskellige guder, men også hymner til begravelser, bryllupper, monologer, teatralske dialoger, formularer og forbandelser.

Bog IX er sin egen, i den forstand at hele bogen er dedikeret til Soma Pavamāna 'den selvrensende soma', som var den del af somaritualet, hvor man lod somaen løbe gennem et klæde for at rense den.

De forskellige inddelinger af Rigveda kender vi fra værket Sarvānukramaṇī (også kaldet Anukramaṇī), som er et indeks over alle hymner fra midten af 300-tallet f.v.t. Dette indeks specificerer, hvilken guddom hver hymne er dedikeret til, hymnens versemål og den bestemte poet, der har komponeret hymnen og dens slægt. Så selvom Rigveda i dag anses for en samling, er det vigtigt at huske, at den blev komponeret som enkelte hymner til specifikke formål.

• vedaerne
• vedisk religion
• vedisk