Thor

Thors vældige popularitet viser sig ved, at et stort antal person- og stednavne i det nordiske og germanske område er opkaldt efter ham, fx Thormod, Thorsten, Torup (et af Danmarks mest almindelige stednavne), Thorsager og Tórshavn.

Også ugedagen torsdag er opkaldt efter Thor, svarende til latin dies Jovis 'Jupiters dag'.

Forskere, ikke mindst Georges Dumézil, har peget på en række ligheder mellem Thor og andre indoeuropæiske dæmonbekæmpere. Således er den indiske gud Indra udstyret med en tordenkile, en vajra, hvormed han bekæmper dæmonen Vritra og sørger for, at frugtbarhed og vandstrømme kan komme ud af bjergene, løbende som "brølende køer". Også de antikke guder Zeus og Jupiter (udstyret med tordenkile) samt Apollon (der kæmper mod slangedæmonen Python) minder Thor om.

Ligheden består ikke mindst i, at dæmonbekæmperen med tordenkilen baner vej for frugtbarheden. Ud over at være kriger har Thor også været dyrket som frugtbarhedsgud, som den, der råder for godt vejr og afgrøde. Når Thor skaber lyn og torden, kommer der også regn og dermed frugtbarhed. Der er dog næppe tvivl om, at denne funktion skal ses som et biprodukt til hans egenskab af kaosbekæmper, idet også hungersnød blev anset for en indtrængen af kaos.

Thors centrale attribut er hammeren Mjølner, som han har fået af de to håndsnilde dværge Sindre og Brok. Den er dels et lyn-symbol, en "tordenkile", der kan bruges som et våben, der som en boomerang vender tilbage til ham, når han for gud ved hvilken gang har kvast en jættes hjerneskal med den. Desuden er den et helligt redskab, der kan vie (dvs. hellige), dæmonafværge og livgive, fx i myten om Thors rejse til Udgårdsloke, hvor han ved at vie sine døde bukkes ben med Mjølner gør bukkene levende igen, eller ved Balders bålfærd, hvor han vier bålet med hammeren.

I myten om Trym lægges hammeren i brudens skød, et tegn på dens funktion som fallisk frugtbarhedssymbol. Den hvæssesten, som Thor i myten om hans kamp med jætten Hrungner får ind i hovedet "til evig tid", kan være et lynildsymbol (at slå ild med flint og stål).

Hammerens betydning som religiøst symbol ses også i den hyppige anvendelse af thorshamre som halssmykke, både i hedensk tid og i den tidlige kristne periode (måske som konkurrent til det kristne kors).

Thor foretager gerne de mange rejser sammen med sin dæmoniske antipode Loke eller med sine to trofaste tjenere, drengen Tjalfe og pigen Røskva. De mange humoristiske glimt på disse rejser opstår ved et sammenstød mellem den intelligente og intrigante Loke og den noget naive og godtroende Thor. I talrige myter berettes om rørende og groteske hændelser om denne populære gud. Thor tror på sin styrke, og han fortærer kød og mjød i overnaturlig mængde.

Odin kan tage Thor under behandling; med sin klogskab og forvandlingsevne tager Odin som færgemanden Gråskæg (i eddadigtet Hárbarðsljóð) alle stik hjem i en mandjævning med den slukørede Thor.

I digtet siger Odin, at han selv er gud for jarler, mens Thor er gud for trælle: Odin er aristokratisk, Thor folkelig – og uden tvivl også mere populær. Ofte gram i hu, men det er for at slå dæmoner ihjel. Kun få steder skildres han i flertydige situationer: Hvorfor sparker han fx pludselig dværgen Lit ind i gravbålet, da Balder er død? Er det, fordi han er jaloux på Hyrrokkin, som kunne trække skibet ud, som han selv forgæves havde forsøgt det?

De kendteste myter om Thor er:

• tilblivelsen af Mjølner;
• Thor og jætten Hymer på fisketur efter Midgårdsormen;
• Thors og Lokes rejse til jætten Geirrød;
• Thors rejse til Udgårdsloke;
• Thor henter Mjølner tilbage fra jætten Trym;
• Thor og jætten Hrungner.

Næsten alle myter om Thor handler om rejser til og kampe mod jætter, med flittig brug af Mjølner, der i Trym-myten mistes, men siden genvindes.

I to af de mest elskede myter kommer han tilsyneladende til kort. I myten om Thor og Hymer bider Midgårdsormen på krogen, men undslipper alligevel. Og i den lange myte om væddekampene hos Udgårdsloke kan Thor ikke tømme hornet (der er forbundet med verdenshavet) eller løfte katten (Midgårdsormen) op fra gulvet eller klare sig i brydekampen med Elle (Alderdommen). I Ragnarok kæmper Thor mod Midgårdsormen, og de dræber hinanden.

Men måske trækker han alligevel det længste strå: I den nye verden efter Ragnarok skal hans kraft – i form af hans to sønner med de symbolske navne Modi og Magni – overtage Mjølner.

I flere sagaer og i Landnámabók findes dyrkelse af Thor omtalt. Først dyrker en slægt Thor i Norge, og da man siden foretager landnam på Island, bliver Thor ført med i konkret forstand til Island. Man medbragte de højsædestolper med udskårne Thorsfigurer, som man havde haft i helligdommen i Norge, og de blev brugt som centrum i en ny helligdom for Thor på Island.

• nordisk religion og mytologi
• thorshammer

• Thor