Yggdrasil

Zoom ind — Billedtæppe af Jette Erlandsen, 1985. 220 x 300 cm.

Af Jette Erlandsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Billedtæppe af Jette Erlandsen, 1985. 220 x 300 cm.

Af Jette Erlandsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Yggdrasil er i nordisk mytologi verdenstræet, der fra krone til rod går gennem verdens tre planer: himmel, jord og underverden. Det står midt i verden som en slags verdenssøjle og udgør den nordiske variant af den universelt udbredte forestilling om verdens akse (latin axis mundi). Religionshistorisk kan det sammenlignes med saksernes Irminsul.

Faktaboks

Etymologi: Navnet er på norrønt Yggdrasill, der betyder 'den skrækkeliges hest'. Yggr 'den skrækkelige' er et tilnavn til Odin, og træets navn er en kenning (en mytologisk metafor). Den sigter formodentlig til, at det var i dette træ, Odin hængte sig selv for at tilegne sig hemmeligheder fra underverdenen, sådan som det findes beskrevet i Hávamál.
Også kendt som: Ask Yggdrasil; Lærad; Mimameid (Mimers træ)

Yggdrasil er et vældigt og samlende symbol for hele kosmos, for ordenen i verden. Det fungerer også som tidsmåler, idet der hentydes til det som frø i tidernes begyndelse og som skælvende af ælde hen imod Ragnarok.

Ifølge flere tekster er Yggdrasil et stedsegrønt asketræ. Det vil holde sig grønt, hvis det vandes, fortælles det fx i eddadigtet Vølvens Spådom; bag denne mytiske oplysning ligger uden tvivl en rite, hvor et træ på kultpladsen, fx ved Gamle Uppsala, bliver passet og plejet, som om det og dermed hele verden dagligt skulle nyskabes.

Guden Heimdal er tæt forbundet med træet. Han er en guddom ved "verdensaksen", og hans "hørelse" (hljóð) er gemt ved træet.

Træets beskrivelse i eddadigtningen

Mest udførligt er Yggdrasil beskrevet i Snorres Edda, der citerer Vølvens Spådom og et andet eddadigt, Grímnismál. I denne skildring peges dels på frugtbarhed, dels på en evig kaostrussel. Ragnarok i mindre doser truer hele tiden kosmos, og ved selve Ragnarok skælver og klager den gamle rodfæstede ask (Vølvens Spådom, strofe 47).

Dyrene i Yggdrasil

Øverst i træet sidder en ørn, på stammen piler et egern, Ratatosk, op og ned og sørger for at sætte fjendskab mellem ørnen og dragen Nidhug, der gnaver af træets rødder. Hjorten Eiktyrner æder af de nye skud. På Valhals tag står geden Heidrun og spiser af Yggdrasils blade, og fra dens yver flyder ikke mælk, men mjød til de faldne krigere, einherjerne.

Yggdrasils brønde eller kilder

Ved træets rødder er der tre brønde eller kilder:

Ind under Asgård findes nornernes brønd, Urds brønd (eller Urds kilde); her samles aserne hver dag for at holde ting, og med vand fra brønden overrisler nornerne træet.
Mimers brønd (eller Mimers kilde) befinder sig ved den anden rod, der vokser ind under Jotunheim, jætternes sted, "hvor Ginnungagab var i gamle dage"; Mimer drikker sig hver dag visdom til med vand fra brønden, som han indtager med Gjallarhornet.
Den tredje brønd eller kilde hedder Hvergelmer og findes ved den rod, der vokser ind over dødsriget Hel i Niflheim.

Der er lidt problemer med brøndenes antal og med røddernes funktion. Måske har der oprindelig kun været tale om én brønd. Ifølge Grímnismál er en af de tre rødder forbundet med menneskenes verden, dvs. Midgård, og både Mimers og Urds brønd forbindes med visdom.

Snorre skriver, med belæg i Vølvens Spådom, at træet vandes hver dag af nornerne med brøndvand og slam, for at træet ikke skal visne eller rådne. "Det vand er så helligt, at alle ting, som kommer i brønden, bliver så hvide som hinden inde under æggeskallen". Derfra kommer den dug, der som "honningfald" nærer bierne. Træet "grønnes evigt". Man bemærker formuleringen: Træet er altså kun evigt grønt, hvis det vandes.

Træet og vanding i nordisk kult

Træ og kilde ses også i kulten at have udgjort et sammenhørende par. Verden skal opretholdes gennem en kulthandling, der efterligner skabelsen af dette urtræ, en kulthandling, man må forestille sig foretaget ved de hedenske helligdommes store træer. I Adam af Bremens skildring, der dog kun er andenhånds, af helligdommen i Uppsala nævnes netop "et vældigt træ, der står og breder sine grene vidt ud, grønt både sommer og vinter. Ingen ved, af hvad art det er. Der findes også en hellig kilde, til hvilken der bringes ofre". Yggdrasil har sin mikrokosmiske parallel i træet i helligdommen, i træet på tunet ved den enkeltes hjem og vel også i højsædestøtterne indendørs.

Ask og Embla

De første mennesker blev skabt af to træer, og det ene hedder tilmed Ask. Stamforældrene til nye mennesker efter Ragnarok, Liv og Livtraser, søger ifølge eddadigtet Vafþrúðnismál ly i Hoddmimers skov, efter al sandsynlighed identisk med Yggdrasil. Yggdrasil er altså med som livgiver i hele det kosmologiske forløb.

Navnet Yggdrasil og Odins indvielse

Navnet Yggdrasil betyder 'den stygges hest'. Yggr 'den stygge' er et tilnavn til Odin, og drasill er et lidt højtideligt navn for en hest. Navnet er en kenning, en mytologisk metafor, der viser hen til en situation, der beskrives i Hávamál. Her står, at Odin hænger sig selv op i træet som offer til sig selv. Derved fyldes han af underverdenens visdom, af runemagisk evne og digterisk inspiration. Hængende i verdenstræet kan han overskue alle verdener og rejse i alle dimensioner, på en måde skabe hele verden som et produkt af sin vældige fantasi.

*Odins indvielse*
"Jeg ved, at jeg hang i vindomsuste træ ni hele nætter, med odden såret, viet Odin, selv selve mig, i det træ, som ingen ved, af hvilken rod det randt. Brød gav de mig ikke, ingen bød mig drik, ned så jeg nu: med et råb tog jeg runerne op og rev mig så løs. Ni kraftige sange fik jeg af den kloge søn af Bøltorn, Bestlas far, og en drik jeg fik af den dyre mjød, østes med Odrører. Da blev jeg fyldt med frodig visdom, fik vækst og veltrivsel; ord blev til ord og avled nye, værk blev til værk og virked nye." (Fra Hávamál, strofe 138-141)

Yggdrasil i nyere litteratur

Yggdrasil er titlen på Klaus Høecks første digtsamling fra 1966. Her kombinerer han i en kompleks modernistisk form motiver fra nordisk mytologi med nutidige situationer i et sjællandsk landskab og filosofisk og matematisk tankestof.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Nordisk religion og mytologi

Morten Warmind

Lektor, mag.art. & ph.d., Københavns Universitet