Prinsen af Wales (tv.), den senere engelske konge George 4., på tur med sin faeton på George Stubbs' maleri The Prince of Wales's Phaeton fra 1793.

En faeton er fællesbetegnelsen for en gruppe af lette firhjulede hestekøretøjer, der blev bygget til de gode veje i England og efter 1800 til de faste (chausserede) veje i Danmark, der ikke var sporkørte. De havde større sporvidde end ældre hestevogne og lette hjul med ringe eller intet styrt.

Faktaboks

Etymologi

Vogntypen er opkaldt efter Faëton, i græsk mytologi solgudens Helios' søn, der styrede Helios' vogn. Navnet hentyder til ekvipagens høje fart, idet Faëton engang kørte løbsk med vognen, hvorved han nær havde sat ild til jorden, hvorfor Zeus dræbte ham med tordenkilen.

Den første faeton omtales i 1788 og blev bygget til prinsen af Wales, den senere kong George 4. Det var en meget høj vogn, som på grund af sin lethed kunne køre hurtigt. Oprindelig blev faetoner kørt af professionelle kuske, men efterhånden blev de kørt af ejeren selv ofte om kap med andre. I Danmark udviklede faetoner sig til elegante åbne køretøjer med et fremadrettet sæde til ejeren, ofte med kaleche, mens vogntjeneren sad på et sæde bag ejeren og overtog køretøjet, når ejeren stod af.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig