kongeveje

Milesten langs kongevejen til Helsingør.
Af .
Licens: Begrænset anvendelse

Kongevejene (via regis) var de første kunstveje i Danmark, dvs. veje, som var anlagt efter en overordnet plan i modsætning til alfarvejene (via regia) mellem købstæderne, der var skabt af trafikken selv.

Faktaboks

Også kendt som

via regis

Kongevejene blev anlagt mellem de kongelige residenser før enevælden for at sikre kongen og regeringen hurtig og effektiv kommunikation med hurtige lette vogne og såkaldte enspændere, der var ridende sendebude. Efter enevældens indførelse i 1660, hvor residensen og regeringen blev samlet på Københavns Slot, fik kongevejene mindre betydning og åbnedes gradvist for den almindelige trafik som landeveje.

I de øvrige nordiske lande er private kongeveje ukendte; her bruges betegnelsen kongeveje kun om større alfarveje.

Kongevejenes anlæg

Kongevejene var anlagt efter rette linjer på krongodserne med sidegrøfter og jævn fast kørebane uden spor til den lette og hurtige kuskevogn-type, der forspændt tre heste side om side. Her kørte man i trav, der er omtrent dobbelt så hurtig som trafikken på de alfare veje, som ofte foregik i skridtgang. Kongevejene var lukket med bomme og måtte kun benyttes af kongen og hans mænd. Kongens vogne havde nemlig en bredere sporvidde på ca. 130-140 cm, mens de almindelige var på 110-120 cm. Under Christian 4. fik de brede vogne skrå hjul af paraplyform (styrthjul) for at kunne køre sikkert også på de alfare sporkørte veje.

Prospekt af Georg Braune (Braunius) 1587 fra seksbindsværket Civitates orbis terrarum 'verdens byer', som udkom i seks bind mellem 1572 og 1617. Prospektet viser den kongelige indkørsel til København (på latin Hafnia) med en kuskevogn forspændt tre heste i forgrunden til højre og en almindelig transportvogn med et par passagerer på afveje i venstre side.

Braunius' prospekt af København fra 1587.
Af /Bridgeman Art Library/Ritzau/Scanpix.
Licens: Begrænset anvendelse

Kongevejenes historie

De første kongeveje blev anlagt af kong Frederik 2. i årene 1584-1588 fra København til Frederiksborg og Kronborg. Siden kom kongevejen fra Ringsted Kloster og Antvorskov til Slagelse, og den eneste kongevej uden for Sjælland, nemlig mellem Skanderborg, Jelling, Kolding og Haderslev, blev anlagt i årene 1585-1587.

Christian 4. fortsatte vejbyggeriet på Sjælland, og den sidste kongevej blev anlagt mellem Hørsholm og Fredensborg i 1736. Den var åben for almen trafik mod betaling. Nogle af kongevejene blev imidlertid allerede i løbet af 1670'erne frigivet til almindelig færdsel.

I 1761 besluttede Frederik 5. at revidere alvejsystemet med inddragelsen af en del af de tidligere kongeveje og indkaldte derefter franske vejingeniører. Det blev optakten til den store Vejforordning af 1793, der også medførte anlæggelsen af nye statslige hovedlandeveje (chausseer) med fast kørebane uden spor mellem landsdelene efter rette linjer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Veje og vogne i Danmark

Per Ole Schovsbo
Tidligere museumsdirektør, dr. phil.

Det sker

Ishockey

Mændenes ishockeylandshold møder Tjekkiet til playoffkamp om en plads i kvartfinalen til dette års vinter-OL. Syv danske spillere, der til daglig spiller i den professionelle nordamerikanske liga NHL, er i år med til OL. Det er det højeste antal nogensinde.

Ramadan

Ramadan er den niende måned, fastemåneden, i den islamiske kalender. Fasten betragtes som en af islams fem søjler og ses som et udtryk for indre renselse. Fasten overholdes af de fleste muslimer, men med store regionale forskelle. Ramadanen begynder i år den 17. februar.

Kinesisk nytår

Det kinesiske nytår er den vigtigste traditionelle kinesiske højtid. Fejringen af det kinesiske nytår varer normalt i 15 dage og kulminerer med Lanternefesten. Den 17. februar 2026 markerer nytåret overgangen fra Slangens år til Hestens år.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet