kunstveje

De ældste kunstveje i Danmark er kongevejene mellem de kongelige residenser, der blev påbegyndt af Frederik 2. i 1584 på en strækning fra København til Kronborg og siden i store dele af Sjælland frem til 1726, hvor de fleste indgik i det offentlige vejsystem. Der var kun én strækning uden for Sjælland, nemlig kongevejen mellem Haderslev, Kolding og Jelling, som blev anlagt i årene 1585-1587. Kongevejene var lukket for almindelig trafik og tillod kørsel med næsten dobbelt hastighed (trav) i forhold til trafikken på alvejene (skridt) fordi vejene havde en jævn fast kørebane, der ikke var sporkørt.

Kongen og hans folk brugte lette og brede vogntyper trukket af tre heste side om side på kongevejene. De kaldtes kochsi efter byen Kocs i Ungarn, hvor tilsvarende vogne blev brugt af den ungarske konge Matthias Corvinus på hans rejser i 1400-tallet mellem byerne Wien og Buda. Deraf dannede man på dansk betegnelsen kuskevogn, og ved en omtolkning begyndte man derefter at kalde vognstyreren for en kusk.

De næste kunstveje i Danmark var de snorlige hovedlandeveje eller chausseer, der blev anlagt efter den fransk inspirerede vejforordning af 1793 mellem landsdelene i løbet af en periode på ca. 60 år. Hovedlandevejene havde en jævnet kørebane med op til tre spor, og trafikkens hastighed kunne øges til trav. De rejsendes komfort blev forbedret, både fordi vejene var indgrøftede og blev forsynet med opstammede vejtræer og fordi de nye rejsemuligheder øgede efterspørgslen op rejsevogne af europæisk type med effektiv affjedring.

Motorvejene er flerspors- og facadeløse veje uden niveauskæringer og med fast belgning. De er bygget til høje hastigheder og har derfor et udjævnet længeprofil, men er slynget gennem landskabet, så billisten ikke falder hen under kørslen. Dette står i modsætning til chausseerne, der er bygget til hestevogne og følger rette linjer, men har et længeprofil, der ofte følger landskabets overflade. Motorvejene blev i Danmark påbegyndt under 2. Verdenskrig (Fugleflugtslinjen), men byggeriet blev først genoptaget i 1956 og var hovedsageligt gennemført godt 60 år senere. Det danske motorvejsnet med tilhørende broer er hovedsageligt anlagt efter en plan kaldet Det store H, der blev udarbejdet allerede i 1930'erne.