koreansk

Oldkoreansk bestod af to dialekter, puyo, der formentlig blev talt i kongeriget Koguryo, og han, som blev talt i kongerigerne Baekje og Silla; sidstnævnte samlede de tre riger i 600-tallet, hvorved han-dialekten blev dominerende. Fra ca. 300 e.v.t. benyttede koreansk det kinesiske skriftsprog, hvilket førte til, at kinesiske låneord kom til at udgøre over halvdelen af det koreanske ordforråd. Kilderne til tidligt koreansk er usikre og består især af de 25 såkaldte hyangga-digte fra Silla, hvori kinesisk skrift bruges både fonetisk og semantisk til at gengive koreansk med.

Middelkoreansk er en direkte videreførelse af Sillarigets han-dialekt. Først i 1440'erne fik koreansk et entydigt skriftsystem i form af et meget enkelt alfabet, der senere blev kendt som hangul og var skabt af en lille gruppe medlemmer af en særlig kommission under kong Sejongs (1418-1450) aktive medvirken.

Også moderne koreansk er en videreførelse af den oldkoreanske han-dialekt. Mod slutningen af 1800-tallet opstod der et behov for standardisering af sproget i forbindelse med store interne reformer, der skulle imødegå et stigende pres udefra. Det var dog først i 1945, da Korea blev befriet efter den japanske besættelse, at de foreslåede standardiseringer trådte officielt i kraft.

Efter delingen af Korea har sproget på visse områder udviklet sig forskelligt i nord og syd. Nordkorea holdt i 1949 helt op med at bruge kinesiske tegn, mens man i sydkoreanske medier stadig bruger et begrænset udvalg af kinesiske tegn, kaldet hanja, blandet med det koreanske alfabet. Brugen af kinesiske tegn i Sydkorea har siden 1980’erne været støt dalende, og i langt de fleste tilfælde bruges kun hangul.

Også ordforrådet har udviklet sig forskelligt i nord og syd. Bl.a. har Nordkorea søgt at begrænse de kinesiske låneord og erstatte dem med rent koreanske nydannelser eller russiske låneord, mens Sydkorea har introduceret mange nye låneord fra engelsk. Et eksempel herpå er ordet for 'is' – ice cream – der som engelsk låneord i Sydkorea udtales aiseu keurim 아이스크림. Den protektionistiske sprogpolitik i Nordkorea fordrer, at man finder et tilsvarende koreansk ord, og 'is' bliver således til eoreum gwaja 얼음 과자, der betyder en frossen snack. Et stort antal japanske låneord er efter 2. Verdenskrig systematisk blevet fjernet både nord og syd for grænsen. De seneste årtier har været præget af yderligere sprogsaneringsovervejelser, som bl.a. indbefatter fastlæggelse af normer for ordformer og ortografi.

Sprogene har ikke udviklet sig mere forskelligt, end man stadig kan forstå hinanden, så længe man holder sig fra at bruge udenlandske låneord. Sprogforskellene mellem nord og syd understreges på humoristisk vis i den koreanske komedieserie Crash Landing on You (사랑의 불시착) fra 2020, hvor en sydkoreansk rigmandsdatter kommer galt afsted i et faldskærmsudspring og bliver ført over grænsen, hvor hun lander i armene på en nordkoreansk soldat.

Det koreanske lydsystem er bl.a. karakteriseret ved, at lukkelydene findes i et tredelt system: slap, spændt, aspireret; k kan således som forlyd udtales ㄱ [k], ㄲ [kk] eller ㅋ [kh]. Flere konsonanter i ordbegyndelse søges undgået. I stedet indsættes vokal mellem konsonanterne, fx seutop 스톱 for engelsk stop.

Koreansk er et agglutinerende sprog med et stort antal nominale og verbale suffikser, der føjes til stammen og udtrykker forskellige semantiske og grammatiske funktioner. Nominalbøjningen er enkel, og kasus udtrykkes ved suffikser. Subjekt angives ved at sætte i/ga 이/가 efter ord, der ender på hhv. en konsonant og en vokal, mens objekt vises ved at tilføje suffixet eul/reul 을/를 efter henholdsvis konsonant og vokal. Verbernes og adjektivernes bøjning er mere kompleks. Fortid og fremtid/formodning udtrykkes ved suffikser, mens fravær heraf angiver nutid. Som på japansk udtrykker særlige verbalsuffikser et veludviklet system af høflighedsgrader.

Koreansk har ledfølgen subjekt, objekt, verbum. Suffikser knyttet til det afsluttende verbum eller adjektiv kan angive, om sætningen er et udsagn, et spørgsmål, en ordre, noget den talende har hørt fra andre, usikkerhed, tøven etc. Udtryk, der modificerer, foranstilles, og da der ikke findes relative pronominer, anbringes underordnede sætninger i deres helhed foran de substantiver, de modificerer.