Hanja er kinesiske tegn, der indgår i det koreanske skriftsprog. I dag skrives koreansk næsten udelukkende ved hjælp af skriftsystemet hangul, der blev udviklet mellem 1443 og 1446 på foranledning af kong Sejong den Store (1397-1450). Ikke desto mindre er mellem 60 og 70 procent af ordene i det koreanske sprog sino-koreanske, hvilket betyder, at de har rod i kinesiske tegn – på samme måde som mange danske ord stammer fra latin eller græsk.

Faktaboks

Etymologi

Ordet hanja er koreansk og skrives 한자. Ligesom japansk kanji er det lånt fra kinesisk og betyder egentlig 'skrifttegn fra Han', dvs. fra Kina.

På koreansk skelner man mellem ord, der er rent koreanske – kaldet goyu-eo 고유어 eller sunurimal 순우리말 , og ord, der er sino-koreanske – kaldet hanja-eo 한자어. Sidstnævnte vil altid have underliggende kinesiske tegn, hvor førstnævnte alene kan skrives med hangul. Et eksempel er de to ord for 'kærlighed', henholdsvis det rent koreanske sarang (사랑) og det sino-koreanske aejeong 애정, der også kan skrives med hanja som 愛情. Sino-koreanske ord opfattes i reglen som mere formelle, men i praksis bruger koreanerne rent koreanske og sino-koreanske ord i flæng. Stort set alle fagtermer på tværs af fagområder er sino-koreanske.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom et hanja-ord kan skrives med kinesiske tegn, skrives det i praksis altid med hangul – evt. med hanja i parentes for at undgå forvirring ved homonymer. Denne praksis adskiller sig fra japansk, hvor hanja, der på japansk hedder kanji, skrives med kinesiske tegn, mens andre ord skrives med stavelsesalfabeterne hiragana og katakana.

Låneord fra andre sprog som fx engelsk kan ikke skrives med hanja, men gengives altid fonetisk med hangul.

Hanja i hverdagen

Frem til 1980’erne var det stadig almindeligt, at en avisartikel indeholdt adskillige hanja-tegn, hvilket stillede højere krav til læserne end i dag. I dag bruges hanja i meget begrænset grad, og flere medier som fx avisen Hankyoreh har helt afskaffet denne praksis. Alligevel kan de fleste koreanere læse adskillige hanja-tegn, og undervisning i hanja er en integreret del af modersmålsundervisningen i skolerne. Det gælder dog, at den ældre generation læser hanja betydeligt bedre end den yngre generation.

I forskellige sammenhænge bruges hanja som en slags symbol eller forkortelser. Det er fx ikke ualmindeligt at se en restaurant bruge tegnene for 'lille', 'mellem' og 'stor' – henholdsvis 小, 中, 大 – på menukortet. Ligeledes er der mange produkter, der bruger tegnet 無, som betyder ‘uden’, for at angive, at noget er uden sukker, farvestof eller lignende.

Koreanske navne, der i reglen består af tre stavelser – én stavelse for slægtsnavnet efterfulgt af to stavelser for det givne navn – fx Kim So-hee, kan i langt de fleste tilfælde skrives med hanja. Da forskellige hanja kan have samme udtale, kan to piger, der begge bærer navnet So-hee, således have forskellige hanja og dermed forskellige betydninger bag det enslydende navn. Slægtsnavnet vil derimod være samme hanja. De fem hyppigste familienavne i Korea er Kim, Lee, Park, Choi og Jeong med hver sin hanja, henholdsvis 金, 李, 朴, 崔, 鄭.

Hvorfor lære hanja?

Hvis man ønsker at lære det koreanske sprog, kan det være en stor fordel at lære sig et par hundrede hanja, da de tjener som byggesten, når man udvider sit ordforråd. Det er ikke et krav, at man lærer at skrive dem, men det kan være en stor hjælp at kunne genkende dem, hvis man ønsker at mestre sproget på højniveau. Jo flere hanja man lærer, des lettere bliver det efterfølgende at lære japansk og kinesisk.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig