Kløe kan være et symptom knyttet til en hudsygdom, for eksempel eksem, nældefeber eller psoriasis. Kradsning af huden vil ofte forstærke inflammationen i huden, og derved forværre sygdommen.
Det antages, at kløen ved hudsygdomme skyldes signalstoffer, der frigives fra betændelsesceller og påvirker nerveenderne i overgangen mellem overhuden og læderhuden. Histamin er et eksempel på et signalstof, der udløser kløe, når det binder sig til en histaminreceptor på en nerveende. Histamin frigives fra mastceller blandt andet ved allergiske reaktioner.
Også andre signalstoffer end histamin kan udløse kløe. Det ses blandt andet ved, at blokering af histaminreceptorerne i huden med antihistaminer har god effekt på kløen ved nældefeber, mens kløen ved andre hudlidelser ikke påvirkes. Interleukin 31 (IL-31) er et vigtigt kløestimulerende signalmolekyle ved prurigo nodularisog ved astmaeksem (atopisk dermatitis). Der er udviklet monoklonale antistoffer, der blokerer IL-31. De har meget god kløedæmpende effekt på disse to tilstande.
Hvilke andre signalstoffer, der udløser kløen ved for eksempel eksem, er ikke helt klarlagt. Kløestimuli overføres fra huden til centralnervesystemet i ikke-myeliniserede C-fibre og Aδ-fibre.
Udtørring af huden kan også give kløe. Mange hudsygdomme skader hudens normale barrierefunktion, hvilket bevirker øget vandtab gennem huden og dermed udtørring. Det er også aktuelt hos ældre, der har reduceret talgproduktion. Kløe, der skyldes udtørring, kan i høj grad forebygges og dæmpes ved brug af fed uparfumeret fugtighedscreme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.