Hjerneødem er en abnorm ophobning af væske i selve hjernevævet. Væsken kan sidde inden i cellerne, kaldet intracellulært eller cytotoksisk ødem, eller mellem cellerne, kaldet interstitielt eller vasogent ødem. Tilstanden kaldes også hjernehævelse.

Faktaboks

Etymologi

Ordet ødem kommer af græsk oidema 'opsvulmen'

Også kendt som

hjernehævelse

Årsager til hjerneødem

Hjerneødem kan have flere forskellige årsager. Det kan være et lokalt eller regionalt ødem, dvs. i et mindre område af hjernen, eller det kan være et globalt ødem, som omfatter hele hjernen. De hjerneområder, hvor der er ødem, vil ofte have nedsat funktion. Hvis ødemet forsvinder igen, vil funktionerne kunne genvindes. Hjerneødem kan nogle gange være livstruende.

Vasogent ødem

Ved vasogent ødem lækker pulsårerne i hjernen vand ind mellem hjernecellerne pga. åbning af blod-hjerne-barrieren. Dette ses fx ofte som reaktion omkring hjernesvulster eller hjerneabscesser, men kan også ses efter strålebehandling.

Cytotoksisk ødem

Ved cytotoksisk ødem er det selve cellerne i hjernen, der svulmer op. Dette kan opstå sekundært til celleskade og celledød, fx ved alvorlige hovedskader, ved kvælningsskader, eller efter hjerneinfarkter. Cytoksisk ødem ses også ved alvorlig saltmangel, fx efter overdreven indtagelse af vand (vandintoksikation).

Symptomer og diagnose

Ved meget ødem vil det intrakranielle tryk (ICP) stige, da hjernen er lukket inde i kraniekassen. Det kan give hovedpine, kvalme, opkast, bevidsthedsreduktion/træthed og svækket syn (papilleødem). Det høje intrakranielle tryk kan give sekundære skader, da blodforsyningen til hjernen reduceres, når blodtrykket skal arbejde mod det høje intrakranielle tryk. Som kompensationsmekanisme stiger blodtrykket, mens pulsen kan blive langsommere (Cushing response).

Hvis det intrakranielle tryk bliver lige så højt eller højere end blodtrykket, ophører blodforsyningen til hjernen. Det kaldes hjerneincarceration og er en irreversibel tilstand, der gør, at hjernen går til grunde, og der indtræder hjernedød. Ødem kan også give masseforskydninger i hjernen, kaldet herniering. Herniering kan give trykskader, fx ved at indersiden af tindingelappen presses mod hjernestammen, kaldet tentorial herniering.

Hjerneødem kan diagnosticeres ved både CT- og MR-scanning, men MR-scanning er mest følsom.

Behandling af hjerneødem

Behandling af hjerneødem afhænger af årsagen og alvorlighedsgraden.

Ødem mellem cellerne, kaldet vasogent hjerneødem, giver ofte lokalt ødem og kan behandles med binyrebarkhormon (kortikosteroider). Hvis man fjerner årsagen, fx en svulst, vil det vasogene ødem gradvist forsvinde.

Ved alvorlige former for hjerneødem kan flere tiltag blive aktuelle, og personen med hjerneødem overvåges på en intensivafdeling. Det kan blive aktuelt at måle trykket i hovedet kontinuerligt ved, at en trykmåler indopereres i hjernen gennem et lille borehul. Ved at drænere cerebrospinalvæske kan man forbedre plads- og trykforholdene i kraniet. Det kan gøres ved, at en silikoneslange (dræn) lægges ind til en hjerneventrikel via et borehul i kraniet.

Patienten kan også kobles til en respirator for at øge respirationen. Hyperventilationen sænker blodets kuldioxidindhold, hvilket gør, at blodårerne i hjernen trækker sig sammen. Dette mindsker hjerneødemet. Ved tilførsel af hyperosmolare væsker, fx koncentreret saltvand, kan man øge det osmotiske tryk i blodbanen og trække vand væk fra hjernen. Kraniektomi kan også udføres i specielt alvorlige tilfælde.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig