infarkt

Følgerne af et infarkt afhænger af, hvilket organ der angribes, hvor i organet infarktet optræder og hvor stort område, der er afhængigt af blodforsyning fra den aktuelle arterie. Infarktet kan skyldes en blodprop (trombe) dannet på stedet eller blodprop-materiale, som er ført dertil med blodet fra et andet sted (embolus). I sjældne tilfælde kan der også optræde infarkt ved, at den fraførende vene tilstoppes, og blodforsyningen nedsættes på denne måde. Dette resulterer også i vævsdød (nekrose), og funktionen ophører.

Infarkterne inddeles også efter, hvordan vævets udseende bliver, og dette afhænger igen af, i hvilken grad blodtilførslen er hæmmet. Man taler om hvidt eller anæmisk infarkt, når den arterielle blodforsyning er ophævet, og vævet forbliver blodtomt. Rødt infarkt er mere blodfyldt og optræder, når årsagen er, at venen er tilstoppet, eller at blod fra tilstødende områder presser sig ind i det nekrotiske væv.

En særlig form er såkaldt hæmoragisk infarkt, hvor nekrosen skyldes, at karret selv brister, og blødningen forårsager infarktet. Et typisk eksempel er hjerneblødning. Efterhånden omdannes vævet til arvæv. I arvævet kan der udfældes kalkholdige salte.