blodprop

Arteriel trombose er en blodprop, der udvikler sig i en pulsåre. Det er en akut, livstruende tilstand, da det kan blokere eller stoppe strømmen af blod til større organer, såsom hjertet eller hjernen. Hvis en blodprop fx blokerer arterier, der forsyner en del af hjertemusklen, vil det forårsage et hjerteanfald. Hvis blodproppen blokerer en arterie i hjernen, vil det forårsage et slagtilfælde.

Arterietrombe
Af /Store norske leksikon.
Licens: Begrænset anvendelse

Venetrombose er en blodprop, der udvikler sig i en vene, normalt i benet. Hævelse og ømhed er nogle af hovedsymptomerne på venetrombose. Ved blodprop i venerne spiller koagulationssystemet og langsom blodstrøm en væsentlig rolle.

Venetrombe
Af /Store norske leksikon.
Licens: Begrænset anvendelse
En trombe kan løsrive sig fra benets dybe vener og føres med venesystemet til højre side af hjertet, hvorefter den bringes ud i lungens karsystem og blokerer en lungepulsåre.
Lungeemboli
Af /Store norske leksikon.
Licens: Begrænset anvendelse
Blodprop i hjertet er et eksempel på en arteriel trombe.
Hjerteinfarkt
Af /Store norske leksikon.
Licens: Begrænset anvendelse

Blodprop er en klump af koaguleret blod, der helt eller delvist tilstopper et blodkar.

Faktaboks

Også kendt som
trombe, embolus, emboli

Dannelse

En blodprop (trombe) fremkommer oftest ved, at der ved blodets koagulation dannes en fast masse af blodplader og fibrin. I den raske organisme foregår der til stadighed reparationsprocesser efter skader på blodkar, således at huller lukkes, og blødninger hindres ved blodkoagulation. Denne hensigtsmæssige trombedannelse kan imidlertid også være sygdomsfremkaldende, hvis blodkarret lukkes helt.

Inddeling

Hvis blodproppen er dannet på stedet, kaldes den en trombe. Tilstanden kaldes da for trombose, som for eksempel dyb venetrombose (DVT).

Blodproppen kaldes en emboli, hvis den er dannet et andet sted i kredsløbet og er ført med blodet til det sted, hvor den sætter sig fast.

Årsager til blodpropper

Hovedårsagerne til dannelse af en blodprop er relateret til tre ting, som første gang blev beskrevet af Rudolf Virchow i 1856 og betegnes derfor Virchows triade:

Ved blodprop i venerne spiller koagulationssystemet og langsom blodstrøm en væsentlig rolle. Ved blodprop i arterierne er skade på karvægge, som for eksempel ved åreforkalkning, og blodpladerne af væsentlig betydning.

Man skelner gerne mellem blodprop i venerne og blodprop i arterierne.

Venetrombose

Dannelse af en trombe i en vene kaldes venetrombose. Venetrombose optræder ofte i de dybe vener i bækkenet og benene. Venetromboser kan optræde som komplikation til større kirurgiske indgreb, større traumer, komplicerede fødsler eller alvorlige lidelser som kræft eller større infektioner. Typiske symptomer er smerter og hævelse i det ramte ben.

Diagnose

Diagnosen venetromose stilles ved forskellige undersøgelser på røntgenafdelingen. Venetrombose kan føre til blodprop i lungen (lungeemboli), hvis en del af tromben løsner sig og føres med blodet til lungen. Dette er en alvorlig tilstand og er i værste fald dødelig. Tromber i de dybe vener kan give anledning til posttrombotisk syndrom med kronisk hævelse, åreknuder, hudforandringer og eventuelt bensår.

Behandling

Behandlingen omfatter antikoagulationsbehandling og blodpropopløsende midler (trombolyse). I nogle tilfælde kan cirkulationen øges ved anvendelse af elastiske strømper.

Emboli

En emboli er oftest en løsrevet trombe, men kan også bestå af luft, fedt, bakterier eller fremmedlegemer. En venøs trombe ender typisk som en lungeemboli, mens en hjerneemboli kan stamme fra hjertet (fx ved atrieflimren) eller halspulsårerne.

Arterietrombose

Blodprop i pulsårer (arterier) kaldes arterietrombose. Arterietrombose optræder oftest på grundlag af åreforkalkning (aterosklerose) i arterievæggen. Aterosklerose er ansamlinger af fedt, specielt kolesterol, og hvide blodceller i mellemstore og store arterier. Arterietrombose er hovedårsagen til blodprop i hjertet (hjerteinfarkt), slagtilfælde, og tilstopninger i benenes arterier, som kaldes perifer arteriel sygdom.

Tromber i arteriesystemet kan også give anledning til emboli, specielt til hjernens arterier, fra venstre forkammer (atrium) ved atrieflimren. Dette er årsag til omkring en tredjedel af alle tilfælde af slagtilfælde.

Behandling

Behandlingen ved arterietromboser omfatter blodpladehæmmere som fx acetylsalicylsyre, antikoagulationsbehandling og i sjældne tilfælde blodpropopløsende midler. Ved tromboser i hjertets kranspulsårer kan det være nødvendigt at udføre en ballonudvidelse eller akut bypassoperation. I nogle tilfælde af slagtilfælde foretages endovaskulær terapi (EVT), som er en kateterbaseret behandlingsteknik, som benyttes til fjernelse af store blodpropper intrakranialt. Ved trombose i benenes arterier kan det være aktuelt med kirurgisk behandling.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Tromboemboliske tilstande

Kasper Kyhl
Speciallæge i kardiologi, ph.d., Rigshospitalet

Det sker

Dark Sky

Om vinteren står Solen langt under horisonten om natten. Så er himlen mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejret og lysforureningen. Dark Sky er områder, hvor der er størst mulighed for at se stjernehimlen.

Den store nytårsquiz

Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.

Jeffrey Epstein

Efter vedtagelsen af "The Epstein Files Transparancy Act" er USA's justitsministerium nu i gang med at frigive de mange dokumenter.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet