mund- og klovesyge

Mund- og klovesyge viser sig ved tyndhudede blærer i mundslimhinden, på yver og patter samt i klovspalterne. De fleste dyr kommer sig, men alvorlige komplikationer er almindelige, herunder yverbetændelse og klovlidelser.

Sygdommen er særdeles frygtet og ved optræden i Danmark vil den blandt andet betyde øjeblikkeligt eksportstop og dermed tab i milliardklassen.

Ved udbrud iværksætter myndighederne en række kontrolforanstaltninger for at standse smittespredning. Det gælder forbud mod flytning af dyr og fødevarer, aflivning af smittede besætninger og skærpet fokus på desinfektion og smittebeskyttelse af husdyrbrug og i fødevarevirksomheder.

Sidste udbrud i Danmark var i 1982-1983.

I februar 2001 blev sygdommen konstateret hos en svinebesætning i det østlige England, og på mindre end to uger spredtes udbruddet til det meste af England, Wales og det sydlige Skotland. Spredningen skete ved transport af får.

I forbindelse med bekæmpelsen af sygdommen blev ca. 4,2 mio. dyr slået ned og destrueret, oftest brændt på bål. Hovedparten af de destruerede dyr var får. Desuden måtte man nødslagte omkring to millioner dyr, som det pga. karantænebestemmelserne var umuligt at fodre.

Først efter et år blev Storbritannien igen erklæret fri for mund- og klovesyge.

• husdyrsygdomme
• epidemiologi (husdyr)

• Fødevarestyrelsen