Myreslugere er en gruppe af højt specialiserede myre- og termitædende pattedyr fra Syd- og Mellemamerika. Der findes tre slægter af myreslugere: kæmpemyresluger, træmyreslugere og dværgmyreslugere.
Vermilingua (underorden)
anteaters (engelsk)
Gumlernes systematik, der viser myreslugernes placering som søstergruppe til dovendyrene.
Myreslugerne tilhører underordenen Vermilingua. De inddeles i to familier:
Myreslugerne og dovendyrene er søstergrupper, og tilsammen danner de ordenen Pilosa. De tilhører sammen med bæltedyrene overordenen gumlere (Xenarthra), som en gammel pattedyrgruppe, der opstod i Sydamerika.
Baseret på DNA-undersøgelser estimerer man, at de to familier af myreslugere, Cyclopedidae og Myrmecophagidae, delte sig fra hinanden for ca. 38 millioner år siden, at myreslugerne og dovedyrene delte sig fra hinanden for ca. 58 millioner år siden, og at alle gumlerne havde en fælles stamform for ca. 67,7 millioner år siden.
Der findes følgende ti arter af myreslugere:
| Dansk navn | Videnskabeligt navn | Engelsk navn |
|---|---|---|
| Kæmpemyresluger | Myrmecophaga tridactyla | Giant anteater |
| Nordlig træmyresluger | Tamandua mexicana | Northern tamandua |
| Sydlig træmyresluger | Tamandua tetradactyla | Southern tamandua |
| Boliviansk dværgmyresluger | Cyclopes catellus | Amboro silky anteater |
| Nordøstlig dværgmyresluger | Cyclopes didactylus | Common silky anteater |
| Nordvestlig dværgmyresluger | Cyclopes dorsalis | Central American silky anteater |
| Grå dværgmyresluger | Cyclopes ida | Rio Negro silky anteater |
| Rød dværgmyresluger | Cyclopes rufus | Red silky anteater |
| Orange dværgmyresluger | Cyclopes thomasi | Thomas's silky anteater |
| Xingudværgmyresluger | Cyclopes xinguensis | Xingu silky anteater |
Dværgmyreslugerne blev tidligere betragtet som en enkelt art, men som følge af et studie publiceret i 2018 deles de nu op i syv forskellige arter.
Kæmpemyreslugeren, træmyreslugerne og dværgmyreslugerne ser vidt forskellige ud, men har alligevel en række fællestræk: Deres snude er lang, spids og rørformet, deres mund er tandløs og kan ikke åbnes, de har en klæbrig, spagettiformet tunge, der kan stikkes langt ud af munden (Vermilingua betynder ormetunge), de har små øjne og ører, og de har stærke forlemmer, som er udstyret med kraftige kløer beregnet på at kradse hul på hårde insektreder. Hannerne og hunnerne er nogenlunde lige store, og da hannernes kønsorganer sidder inde i kroppen, er kønnene umulige at skelne fra hinanden uden nærmere undersøgelse.
Kæmpemyreslugeren har en vægt på 22-45 kg, en hoved-og-kropslængde på 100-140 cm og en halelængde på 60-90 cm. Den er den længste og næsttungeste af gumlerne; kun kæmpebæltedyret kan blive tungere.
Halen er beklædt med lange, stride hår og kan fungere som både balanceorgan og tæppe under søvn. Snuden er usædvanlig lang, og det samme gælder tungen, der måler 60 cm. På halsen og skulderen har den en iøjnefaldende sort-hvid tegning, som man mener, er et advarselssignal til rovdyr om, at den er farlig at angribe.
Kæmpemyreslugeren har fire tæer på forbenene, hvoraf de to midterste har ekstremt lange, krumme kløer, som bruges til at grave i og flå hul på insektreder. Bagfødderne har fire tæer med korte kløer. Når kæmpemyreslugeren går, folder den kløerne på forlemmerne bagud og hviler på knoerne, men går på fodsålerne på bagfødderne.
Træmyreslugerne har en vægt på 3-8,4 kg, en hoved-og-kropslængde på 47-77 cm og en hale på 40-68 cm. De har en veludviklet snohale, som de kan gribe om grene og lignende med. De yderste tre fjerdedele af halen er næsten nøgne, hvilket giver et fast greb. Tungen er ca. 40 cm lang.
Pelsens grundfarve er typisk gul. På overkroppen har de fleste (men ikke alle) individer desuden markante sorte tegninger, der kan have form som en vest eller mindre vinger.
Træmyreslugerne har fire kløer på forbenene, hvoraf de to midterste er kraftige. Bagfødderne har fem tæer med kortere kløer. Under gang hviler træmyreslugerne på siden af hånden og ikke på knoerne som kæmpemyreslugeren samt på fodsålerne på bagbenene.
Dværgmyreslugerne har en vægt på 155-400 gram, en hoved-og-kropslængde på omkring 20 cm og en hale på 17-30 cm. Halen kan være op til 33 % længere end hoved-og-kropslængden hos voksne og 68 % længere hos unge individer. De har en stærk snohale med nøgen hud på undersiden, hvilket giver et skridsikkert greb.
Dværgmyreslugere har en relativt kortere snude og større hjernekasse end de andre myreslugere. På hænderne har de to lange, kraftige, krogformede kløer. Modsat de andre myreslugere har de fire relativt lange kløer på bagfødderne, der som kløerne på hænderne kan bruges til at gribe om grene og lianer.
Deres pels og blød og silkeagtig. Der er betragtelig variation i pelsfarven hos de syv arter af dværgmyreslugere. De kan være overordnet gule, orange eller rødlige, mens ryggen, rumpen, halen og/eller lemmerne kan være grå. To af arterne har en sort rygstribe. Alle dværgmyreslugere har iøjnefaldende røde håndflader og fodsåler samt lyserød næse og mund, hvilket spiller en rolle i deres forsvarspositur.
Med deres små øjne og ører har myreslugere ikke et særlig veludviklet syn eller hørelse, men deres lugtesans er til gengæld meget skarp. Kæmpemyreslugerens lugtesans skulle være 40 gange bedre end vores. De bruger lugtesansen til at finde frem til insekter.
Myreslugernes insektføde er kendtegnet ved et lavt energiindhold, og som resultat deraf har de et lavt stofskifte og en lav kropstemperatur. Kropstemperaturen hos kæmpemyreslugeren ligger på 30-32 °C, hvilket er noget af det laveste, man kender til blandt pattedyr, der ikke er i dvale. Hos dværgmyreslugerne ligger den på ca. 33 °C og hos træmyreslugerne i gennemsnit på 34 °C (men kan svinge ca. 4 °C).
Myreslugerne er udbredt i Syd- og Mellemamerikas troper og subtroper fra Uruguay i syd til Mexico i nord. Alle ti arter forekommer i Sydamerika. Tre af dem, kæmpemyresluger, nordlig træmyresluger og nordvestlig dværgmyresluger, har også bredt sig op i Mellemamerika.
Kæmpemyreslugeren og træmyreslugerne er meget alsidige, hvad angår levesteder og forekommer i bl.a. græsland, buskland, vådområder, tør Chaco-vegetation og forskellige typer af skovtyper, heriblandt Amazon-regnskoven. Træmyreslugerne findes også i mangrove. Kæmpemyreslugeren er udelukkende jordlevende, mens træmyreslugerne både færdes på jorden og i træerne.
Dværgmyreslugerne er udelukkende træ- og skovlevende og findes bl.a. i regnskov som Amazonas, Brasiliens atlantiske kystskov, mangroveskov og galleriskov langs floder.
Kæmpemyreslugeren og træmyreslugerne er specialiserede i at æde myrer og termitter, men kan også æde bier og honning. Dværgmyreslugerne lever først og fremmest af myrer, men tager også biller. Insekter indtages både som voksne, larver og pupper. Det er anslået, at kæmpemyreslugeren æder omkring 30.000 insekter/dag, træmyreslugerne ca. 9.000 insekter/dag og dværgmyreslugerne 700-5.000 insekter/dag.
Alle myreslugere bruger de kraftige kløer på forbenene til at kradse hul på insektreder, mens de anvender deres lange klistrede tunge til at slikke insekter i sig med. Tungen er usædvanlig mobil og kan sendes ind i gangene i insekternes reder. En særlig opbygning af tungens muskulatur gør, at den hurtigt kan stikkes ud og trækkes ind igen under fouragering; hos kæmpemyreslugeren sker det 160 gange i minuttet.
Kæmpemyreslugeren fouragerer udelukkende på jorden, træmyreslugerne både på jorden og i træerne og dværgmyreslugerne udelukkende i træerne. Myre- og termitreder forsvares af aggressive soldater, der stikker, bider og sprøjter giftige kemikalier mod indtrængende fjender. For at undgå disse bruger myreslugere typisk kun kort tid på at fouragere på hver insektrede; kæmpemyreslugeren bruger op til 40 sekunder, mens træmyreslugerne bruger op til 60 sekunder på hver insektrede. Derfor må myreslugere besøge mange insektreder dagligt for at stille sulten, kæmpemyreslugeren op til 80 og træmyreslugere 50-80 insektreder om dagen. Det er givetvis også pga. insektsoldater, at myreslugere har små øjne og ører.
Da myreslugerne ikke har tænder, tygger de ikke insektføden, men sluger insekterne hele. Den mekaniske nedbrydning af føden foregår i stedet i en muskuløs mave.
Kæmpemyreslugeren er mest nataktiv, men kan også være fremme om dagen, især på kølige dage. Træmyreslugerne kan være aktive både dag og nat, mens dværgmyreslugerne hovedsagelig er nataktive. Kæmpemyreslugeren hviler sig på jorden og dværgmyreslugerne i træer. Træmyreslugerne kan hvile sig både i træer og i huller, som bæltedyr har gravet i jorden.
Alle myreslugere lever alene med undtagelse af hunner med unge. Hos kæmpemyreslugeren kan leveområderne overlappe, mens nordlig træmyresluger er territorial. Hos dværgmyreslugerne overlapper leveområder ikke med individer af samme køn.
Drægtigheden varer 171-190 dage hos kæmpemyreslugeren, 130-190 dage hos træmyreslugerne og 120-150 dage hos dværgmyreslugerne. Hunnerne får typisk én unge ad gangen. Hos kæmpemyreslugeren vejer ungen omkring 1 kg ved fødslen, mens den hos træmyreslugerne vejer ca. 390 gram. Ungerne er veludviklede ved fødslen og ligner miniatureudgaver af de voksne.
Hunnerne af kæmpemyreslugerne tager sig godt af deres unger. De slikker og soignerer dem og leger med dem. Ungen rider på hunnens ryg i de første adskillige måneder af deres liv. I hvile gemmer ungen af kæmpemyresluger sig under hunnens hale. Kæmpemyreslugerungen dier i op til et år, hvorefter den forlader hunnen.
Hos nordlig træmyresluger tager hunnen sig af ungen i ca. et år, mens man hos sydlig træmyresluger har set dieperioder på omkring 6 måneder. Ungen kan ride på hunnens ryg, men ofte bliver den også efterladt i et træhul, mens hunnen fouragerer.
Hos dværgmyreslugerne "parkeres" ungen typisk, når hunnen fouragerer. Hos dværgmyreslugerne kan hannerne involveres sig i opfostringen og bære ungen på ryggen; det er det eneste tilfælde blandt gumlerne, hvor hannerne engagerer sig.
De maksimale levealder, man har registreret for kæmpemyresluger, er 30 år i fangenskab, for træmyresluger 9 år i fangenskab og for dværgmyresluger 2 år i fangenskab.
TEMA | En af verdens mest magtfulde ledere, Kinas præsident Xi Jinping, mødtes torsdag med den amerikanske præsident Donald Trump. Kina har siden 1980’erne stået for cirka en tredjedel af den globale vækst. Det er mere end USA og EU tilsammen.
Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejrer, da Jesus, ifølge Bibelen, steg til himmels efter at være opstået fra de døde i påsken.
Det internationale Melodi Grand Prix afholdes i år uden deltagelse af en række lande, der boykotter sangkonkurrencen. Landene mener, at Israels krigshandlinger i Gaza bør udelukke dem fra Eurovision. Israel er blandt bookmakernes favoritter til at vinde årets konkurrence.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.