Sokkelsagen, retssag, der blev afgjort i 1969 ved Den Internationale Domstol i Haag i en sag mellem Vesttyskland på den ene side og Danmark og Holland på den anden om afgrænsning af kontinentalsoklen i Nordsøen. Vesttyskland krævede, at grænselinjerne skulle drages således, at hver af de tre stater opnåede en anpart af sokkelområdet proportionalt med længden af vedkommende stats kyst ud mod Nordsøen. Danmark og Holland ville derimod have grænserne fastsat i overensstemmelse med ligeafstandsprincippet, hvorefter der tilkommer hver stat den del af sokkelområdet, der ligger nærmere noget punkt på dens kystlinje end noget punkt på nabostatens kystlinje. Sagens parter var blevet enige om at forelægge Den Internationale Domstol spørgsmålet om, hvilke internationale principper og regler der var anvendelige på afgrænsningen. Domstolen fastslog, at der ikke var noget enkelt princip, fx ligeafstandsprincippet, der kunne afgøre afgrænsningsspørgsmålet, men at forskellige principper og metoder måtte bringes i anvendelse, fx kystlængder, olieforekomster og særlige geografiske forhold. På det grundlag indgik parterne i 1971 en traktat om fastlæggelse af kontinentalsokkelgrænsen i Nordsøen, der bl.a. tilgodeså A.P. Møllers oliekoncession i området (Danfeltet).