sprog i Moldova

Spørgsmålene om sprogets officielle navn og status, retskrivningen og brug af alfabet er politisk ladede og fører med mellemrum til konflikter. Det er i højere grad den ældre del af befolkningen, som er vokset op i Sovjetunionen, som identificerer sig med betegnelsen moldovisk, mens den yngre generation, og især de personer, der politisk orienterer sig mod Vesteuropa, og som er for integration i EU, insisterer på at kalde deres sprog rumænsk.

Blandt nogle vestligt orienterede hersker der den opfattelse, at betegnelsen moldovisk om sproget og opfattelsen af moldovisk som en særegen sproglig størrelse blev påtvunget landet af Sovjetunionen (under navnet moldavisk) som led i en politik om at dele og herske samt for at legitimere annekteringen af Moldova fra Storrumænien i forbindelse med 2. Verdenskrig.

I 2013 afgjorde forfatningsdomstolen i Moldova, at uafhængighedserklæringen har forrang. I 2023 vedtog det moldoviske parlament at ensrette lovgivningen, så der fremover henvises til "rumænsk".

I 2014 svarede 55,5 pct. af den moldoviske befolkning, at de taler "moldovisk", mens dette tal i 2024 var faldet til 48,1 pct. Tilsvarende steg antallet af personer, som angav "rumænsk" som deres modersmål, fra 22,6 pct til 31,8 pct.

Selvom den andel, der erklærer rumænsk som sit modersmål, således er stigende, er det kun en meget lille andel – cirka 8 pct (2024) – der erklærer sig af rumænsk etnicitet. Tilsvarende er det kun 3,6 procent, der svarer, at de er af russisk identitet, selvom 11,6 pct. angiver russisk som deres modersmål eller. Det sidste kan dog også skyldes, at en del par har giftet sig på tværs af de nuværende (postsovjetiske) landegrænser: fx en moldovisk rumænsktalende med en ukrainer. De vil oftest tale russisk sammen.

Tallene viser, at etnisk og sprogligt tilhørsforhold ikke er nøjagtigt sammenfaldende i Moldova. I 2024-opgørelsen oplistes i alt 185 etniciteter i landet, men kun fem hovedsprog: moldovisk/rumænsk, russisk, gagausisk, ukrainsk og bulgarsk. Dertil kommer romani og "andre sprog".

Russisk og ukrainsk tales som modersmål i hele det geografiske Moldova (dvs. inklusive Transnistrien) af henholdsvis 11,6 og 3 procent af befolkningen.

Gagausisk er et tyrkisk sprog, der tales af ca. 4 procent af befolkningen primært i den sydlige del af Moldova, hvor Comrat er gagausernes hovedby. Bulgarsk og romani tales kun af små mindretal, nemlig henholdsvis 1,2 og 0,3 procent.

En meget stor andel af befolkningen, og ikke mindst dem, som er vokset op i Sovjetunionen, taler russisk som andetsprog. Andelen, som har kendskab til russisk, er faldende i de yngste generationer, mens kendskabet til engelsk som andetsprog er stigende. Derudover er der et spredt og ukendt antal, som har kendskab til andre fremmedsprog, fordi en del moldovere er emigreret og sidenhen vendt hjem; det gælder særlig italiensk, fransk og tysk.

Moldovisk har længe været under slavisk og russisk påvirkning. Med slavisktalende folkeslag som naboer nord og øst for landet er de rumænsktalende moldovere både det nordligste og østligste folkeslag, som taler et romansk sprog. Derfor er sproget blevet udsat for påvirkning fra slaviske sprog sporadisk op igennem middelalderen og i moderne tid fra 1812, hvor området, der på dette tidspunkt blev kaldt Bessarabien, blev annekteret af Det Russiske Kejserrige fra osmannerne.

I forbindelse med 2. Verdenskrig blev området annekteret af Sovjetunionen, og landet og samfundet undergik en omfattende russificering. I perioden 1940-1991, hvor landet var en del af Sovjetunionen, optog rumænsk i Moldova en mængde låneord fra russisk, som ikke findes i den form for rumænsk, der tales i Rumænien. Her ses tre eksempler:

Siden 1990'erne har man fra officiel side forsøgt gradvis at vende tilbage til de oprindelige standardrumænske betegnelser.

• Moldova
• rumænsk