Provins er et administrativt område inden for en stat. Betegnelsen provinsen bruges desuden om de dele af et land, som ligger uden for hovedstadsområdet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet provins kommer fra latin provincia, der er af uklar oprindelse.

Betegnelsen stammer fra Romerriget, hvor latin provincia oprindelig var det kompetenceområde, som en romersk embedsmand havde under sig. Senere fik det betydning af et geografisk område, styret af en provinsguvernør.

I middelalderen var en provins et område, der var styret af en ærkebiskop. Inden for visse munkeordener er en provins en organisatorisk enhed, der er styret af en provincial.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig