Tæppebede, bede tilplantet med ganske lave, tætte planter i sindrige mønstre, næsten som orientalske tæpper. Bedene kan have geometriske former som cirkler og ellipser eller som fx overflødighedshorn og blomsterkurve. Bedene ligger frit i græsplænen, så mønsteret kan beundres fra alle sider, og bliver ofte tilplantet flere gange om året. Tæppebedene var en del af havearkitekturen i Danmark i midten af 1800-t., da den nye drivhusteknik gav mulighed for produktion af mange farvestrålende udplantningsplanter fra Sydafrika, Syd- og Mellemamerika og Asien. Drivhusene gav også mulighed for overvintring af fx bananpalmer og agaver, der kunne udnyttes til midtpunkt for de lave tæppebedsplanter og give haven et eksotisk præg. I dag kan tæppebede stadig ses i ældre offentlige anlæg eller herskabshaver. Se også have- og landskabskunst.