Folkevandringstiden. Vandalernes udbredelse i Nordafrika og på øerne i det vestlige Middelhav mellem år 450 og 500 er angivet på det øverste kort.
Folkevandringstiden.
Af .

Vandalerne var et germansk folk, der spillede en betydelig rolle i folkevandringstiden. De svækkede i deres vandringer Romerrigets vestlige dele og slog sig til sidst ned i Karthago i Nordafrika, hvorfra de blev en betydelig magtfaktor i det vestlige Middelhav. I 455 angreb og plyndrede de Rom, hvilket i eftertiden gjorde deres navn synonymt med hærgen og plyndring.

Oprindelse

Som det er tilfældet med mange af de andre folkeslag, der gjorde sig bemærkede i løbet af folkevandringstiden, er vandalernes oprindelse ukendt. Navnet optræder i kilder fra den tidlige imperietid, men hvad og hvem det dækker over, er usikkert. I slutningen af 400-tallet gjorde vandalen Stilicho karriere ved hoffet i Ravenna, men havde sin oprindelse udenfor riget.

Ligesom de fleste germanere var vandalerne blevet kristnet af arianske missionærer.

Vandalerne i Romerriget

Vandalernes konger

428-477

Geiserik

477-484

Hunerik

484-496

Gunthamund

496-523

Thrasamund

523-530

Hilderik

530-534

Gelimer

I 406-407 drog vandalerne over Rhinen sammen med alanerne og sveberne og en række andre folk og ind i Gallien. Provinsen var dårligt beskyttet, fordi romerne havde flyttet tropper til Italien for at bekæmpe goterne der. De opholdt sig i to-tre år på forskellige steder i Gallien og plyndrede området. Derefter bevægede de sig ned i Hispania, hvor de fortsatte deres plyndringer, og slog sig ned i den sydvestlige del. I perioden 416-418 førte visigoterne på incitament af romerne krig mod vandalerne, og i 429 satte de sammen med alanerne over Gibraltarstrædet og angreb de nordafrikanske byer, herunder Hippo Regius, hvor Augustin var biskop. I 442 afgav Romerriget kontrollen med større dele af Nordafrika til vandalerne, der nu regerede fra Karthago. En del alanere, svebere, gotere og romere fra Hispania fulgte med vandalerne til Nordafrika. Efterfølgende blev de assimileret med de lokale og vandalerne og forsvandt ud af historien som selvstændige etniciteter.

Vandalerriget

Vandalerne fik, i modsætning til f.eks. goterne, opbygget en effektiv flåde, og tog kontrollen over De baleariske øer samt Korsika, Sardinien og Sicilien, og de angreb ofte Romerrigets besiddelser ved det vestlige Middelhav. Et af disse angreb var rettet mod Rom, som blev plyndret eftertrykkeligt i 455. Romerne forsøgte flere gange at generobre Nordafrika, men i 474 sluttede den nykronede kejser Zenon fred med vandalerne, der under navn af foederati regerede for Romerne, men reelt var selvstændige. Kong Geiserik grundlagde nu et dynasti, der regerede indtil 533, hvor Karthago faldt til Romerne under Justinian 1.

Vandalerne kæmpede en tid for romerne ved rigets østlige grænser, men forsvinder efterfølgende fra kilderne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig