Zeatin er et plantehormon, der tilhører gruppen af cytokininer. Det forekommer i alle undersøgte højere og lavere planter og er det cytokinin, som findes i højest koncentration i højere planter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet zeatin kommer af græsk zeia 'en slags korn', hiatbrydende -t- og -in.

Zeatin forekommer også i mikroorganismer, både frit og som derivater, bundet til sukkermolekylet ribose. Plantevækst, forårsaget af infektion, som fx visse typer galler på blade, skyldes zeatin, som er udskilt af de inficerende organismer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig