Klokken 7.27
Godmorgen. Jeg er lige stået op. Kæresten og hendes gæster er kørt afsted mod Vejle. Så nu har jeg de sidste par timer, til at gå og nusse om mig selv, og de allersidste forberedelser til dagens readathon.
Jeg havde egentlig planlagt at jeg ville stå op kl. 9, da jeg var i biffen i går og først kom hjem kl. 0.30 i nat. Men nu er jeg oppe, og kan bare tage tingene i mit eget tempo.
Jeg glæder mig sådan til at komme i gang med læsedøgnet, så de næste timer må gerne gå lidt hurtigt. Starter derfor dagen med morgenmad mens jeg ser et afsnit af Lucifer på Netflix, og så vil jeg tage hen og træne en times tid.
Klokken 12.42
Så er jeg hjemme efter træning igen. Ikke fordi jeg trænede længe, men fordi jeg først kom afsted lidt i tolv. Jeg blev lidt grebet af Lucifer, mens jeg nødt at ligge på sofaen, og jeg kom til at lege lidt med neglelak. Så tiden gik, og det blev halvsent inden jeg kom afsted. Så det blev til en løbetur på 2 km på løbebåndet. Det er ikke den længste træning (20 minutter), men jeg kom afsted, fik mig rørt og nu er klar til readathon. Men først frokost og klargøring af de allersidste snacks.
Klokken 13.35
Så er jeg klar. Sengen er blevet omdannet til hyggekrog med bøger, mit bookseat, computeren så jeg kan høre musik og følge med hos alle de andre dejlige læsere, når jeg har brug for pause og snacks. Og selvfølgelig også Fiffi, som har valgt at tage en lur i fodenden.
Mine snacks består af gulerods- og agurkestave, Nellie Dellie chokoladebar, Nellie Dellie vingummi, Nellie Dellie lakrids, chokolademandler med lakridspulver, mandler, en kold Pepsi Max og vand. Har også købt Faxe Kondi Booster, men dem gemmer jeg til senere.
Klokken 14.00
Klar. Parat. Start. Klokken er 14, så nu starter Readathon Forår 2018 officielt. Jeg håber alle deltager i dette readathon, får et skønt læsedøgn, med nogle dejlige læseoplevelser.
Jeg har fundet en Playliste på Yousee Musik der hedder "De hyggeligste hits", som jeg har kørende i baggrunden, mens jeg starter med at læse "Den Søde Tilgivelse" af Lori Nelson Spielman færdig.
Klokken 16.47
Nu er jeg blevet færdig med Den Søde Tilgivelse. De første 204 sider er nu blevet læst. Jeg tager derfor den første pause i dette readathon. Og nu vil jeg tage ud og spise med kæresten og hendes veninde. Det bliver dejligt.
Klokken 18.57
Er hjemme igen. Vi kørte til Kvie Sø og spiste pandekager. Jeg har efterhånden været der en del gange før, så jeg glædede mig faktisk til at få pandekage. Jeg fik den sædvanlige Meat Lover og det smagte skønt.
Nu er jeg mæt, jeg har taget nattøj på (det er så dejlig befriende), og jeg vil lige følge lidt op på Readathon på de sociale medier, inden jeg giver mig i kast med næste bog.
Klokken 19.25
Det ser ud til, at Readathon bliver nydt alle steder. Jeg synes det er skønt at få et indblik i hvordan andres bruger deres læsedøgn. Det er rigtig dejligt, at være en del af et stort fællesskab.
Nu vil jeg derfor forsætte min læsning, med denne bog af Ash Hardell. Jeg faldt tilfældigt over Ash på YouTube og blev grebet med det samme. Ash er en helt enestående formidler (i hvert fald på Youtube) og derfor har jeg glædet mig til at læse bogen, lige siden jeg købte den.
Klokken 22.07
Wauw. Er helt tom for ord efter at have læst "The ABC's of LGBT+" færdig. Ash har virkelig gjort et godt stykke arbejde med den bog, og jeg vil klart anbefale alle at læse den.
Men afslutningen på denne bog, har jeg nået mit mål for min Goodreads Reading Challenge for 2018. Det var bog 10 jeg fik læst færdig i år. Så nu vil jeg holde en lille pause fra læsningen, mens jeg clearer hjernen og bliver klar til næste læseoplevelse.
Klokken 22.55
Nu er pausen slut, og jeg vender endnu engang tilbage til læsningen. Denne gang får jeg selskab af Leah Burke i "Leah på Offbeatet". Jeg er spændt - og har nok højere forventninger til - denne bog, fordi jeg elskede "Simon vs..." så meget som jeg gjorde. Håber bestemt at den kan leve op til det, men det tror jeg nu ikke bliver noget problem. Har du læst Leah på Offbeatet? Hvis ja, hvad er din dom så?
Klokken 03.07
Jeg har nu læst "Leah på Offbeatet" færdig. Jeg troede ærlig talt ikke, at jeg ville blive færdig med den, inden min sove-pause. Men det viste sig at være en page-turner uden lige for mig, så jeg kunne simpelthen ikke stoppe før, der ikke var flere sider i bogen.
Jeg blev heldigvis positivt overrasket over bogen, selvom jeg havde nogle forventninger. Det er uden tvivl også en bog, der er kravlet ind under huden på mig. På samme måde som "Simon vs..." gjorde, da jeg læsteden. Den skal så meget læses igen på et tidspunkt. Wauw. En skøn læseoplevelse. Men nu vil jeg sove et par timer. Godnat - og fortsat god læselyst.
Klokken 10.15
Nu er jeg klar til de sidste knap 4 timers læsning. Jeg stod op kl. 8.30 og lavede rigtig lækker morgenmad (scrambled egg, bacon og pølser) mens kæresten og hendes veninde hentede rundstykker hos bageren. Vi har fået hygget om morgenmaden, og nu er jeg klar til enndu en bog.
John Greens Skildpadder hele vejen ned, bliver den næste og jeg glæder mig også til den her. Er spændt på, hvad den byder på.
Klokken 14.05
Tak for denne gang, Readathon. Det har som de andre gange, været en fornøjelse at bruge et døgn på bøger og læsning. Jeg nåede lige akkurat at blive færdig med "Skildpadder hele vejen ned". Endnu en dejlig læse oplevelse.
Jeg håber alle deltager i Readathon April 2018, har haft en lige så dejlig oplevelse, som jeg har haft.
Antal læste sider:
Den søde tilgivelse: 204 sider
The ABC's of LGBT+: 170 sider
Leah på Offbeatet: 352 sider
Skildpadder hele vejen ned: 280 sider
I alt: 1.006 sider
Weee nu er det endelig lørdag, det bliver en god dag :-)
SvarSletDet er en god ide at træne her til formiddag, det vil jeg også gøre og derefter hygge mig med en ansigtsmaske, mens jeg venter på, at klokken bliver 14 :-)
Jeg glæder mig meget til at følge med her. Du ønskes et vidunderligt readathon <3
Kram <3
Sikke dog en god idé med en ansigtsmaske. Det vil jeg (prøve at) huske til næste gang. Det skal være en ren selvforkælelsesweekend :-)
SletNu må klokken gerne bare blive 14, så det officielt går i gang :-)
Knus<3
Åh hvor er du sej, at du fik trænet <3
SletJeg fik ikke trænet eller hygget med ansigtsmaske, for jeg tog mig en lur i stedet for :-)
Nu er den heldigvis snart 14, så vi kan komme igang med at læse <3
Kram <3
Det skal der også være plads til :-) <3
SletRigtig god læselyst!
Knus<3
Mad skal der til - håber du nyder din mad med kæresten og veninden <3
SletKram <3
Det var så dejligt med mad. Er simpelthen så mæt nu. Jeg holder lige lidt mere pause, og får fulgt op på jer andres læsedøgn :-)
SletKnus<3
Mmm, hvor lækkert med pandekager <3
SletDu er sej, at du har nået dit Goodreads mål <3
Jeg håber, du hygger med bøgerne <3
Kram <3
Ja, pandekager var virkelig lækkert. Det kunne jeg godt lige holdt til :-) <3
SletDet synes jeg også selv. Er ret glad for, at det er gået så godt med mit mål i år. Nu vil jeg måske sætte mit mål op. Men skal lige finde ud af, hvad målet skal være.
Det kan du tro jeg gør. Jeg hygger mig SÅ meget. Det håber jeg også, at du gør<3
Knus<3
Åh, hvor er det skønt, at du får læst så gode bøger. Jeg bliver næsten helt fristet til at læse dem, selvom det ikke er krimier :-D
SletDet er flot, du allerede er kommet i mål med din Goodreads challenge <3
Jeg håber, du sover godt nu, og du kommer til at hygge dig ligeså meget resten af læsedøgnet <3
Kram <3
Jeg elsker også en god krimi - og dem skal jeg snart kaste mig over igen. Men jeg kan klart anbefale at læse dem her også. Det er meget rart med en rigtig feel-god bog ind i mellem :-)
SletTak.
Jeg har sovet så godt, og har startet dagen ud med at hygge mig med lækker morgenmad. Nu er jeg klar til de sidste par timer <3
Knus<3
Mums, sikke en lækker morgenmad, I fik <3
SletJeg må se, om jeg finder mod til at læse dem engang :-)
Du ønskes god læselyst i de sidste timer <3
Kram <3
Ja, der er virkelig blevet hygget igennem på madfronten :-)
SletDet vil jeg krydse fingre for. Det er en god oplevelse. Og hvis du finder modet til det, så håber jeg du vil dele din oplevelse :-)
Jeg håber du har haft et vidunderligt readathon <3
Knus<3
Rigtig god læselyst. ;)
SvarSlet- Anne-Mette Højbjerg | www.giz-blog.dk
Tusind tak, og i lige måde. Håber du fået et godt læsedøgn :-)
Slet/Louise
Jeg håber, at du får et skønt læsedøgn og hvor ser din læsekrog altså bare hyggelig ud! <3
SvarSletJeg håber også du har et skønt læsedøgn, hvis du deltager.
SletLæsekrogen er også mere hyggelig end forventet. Det er første gang jeg har lavet læsekrog i sengen, men kan godt mærke at jeg synes det super hyggeligt :-)
Det kan jeg godt forstå - rart ser det i hvert fald ud. :D
SletOg hvor lækkert med pandekager til aftensmad!
Rigtig god aftenlæsning! :-)
Det er bestemt rart :-)
SletJa, det kunne faktisk ikke blive bedre. Det var skønt. Og så kom jeg lige lidt udenfor. Mere kan man vist ikke forlange ;-)
Tak!
Nej netop! :D
SletSkønt, at Leahs bog var så god - jeg ELSKEDE Simons, men jeg kan godt mærke, at jeg ikke er helt klar til, at give hende opmærksomheden endnu ;-)
Jeg håber, at du får sneget et par gode timers læsning ind i dag!
Jeg elsker dem begge. Jeg er faktisk i gang med at læse Simons bog højt for min ikke-læsende kæreste, bare fordi jeg synes alle skal have den oplevelse. Leah tog mig heldigvis med storm. Jeg følte hendes historie, lige så meget som Simon :-D
SletJeg går i gang med de sidste par timers læsning nu. Og det bliver godt! :-)
Åh, hvor hyggeligt! Så håber jeg, at hun kan se det skønne i Simon, som vi også ser. :D
SletTak for, at jeg måtte følge med i dit læsedøgn & rigtig god søndag!
Jeg takker for, du ville følge med. Men også tak for at måtte følge med i dit - har jeg gjort i stilhed.
SletDu må have en skøn søndag! :-)
Jeg har min egen læse spilleliste, som også kører i baggrunden :D
SvarSletGlæder mig til at følge dig løbende <3
Det er SÅ vigtigt med lidt musik. Jeg ville egentlig gerne have lavet min egen læse-playliste, men så rendte tiden fra mig. Det er på min liste over forberedelser til næste gang :-) Men for nu virker den her med hyggelige hits ret godt :-D
SletGlæder mig også til at følge dig løbende. Så det får jeg lige tjekket op på nu! <3
Du har jo 6 måneder, så mon ikke det er tid nok til at få samlet en ;)
SletDet glæder mig at du også elskede Leah. Det var virkelig en skøn læseoplevelse. Det har været hyggeligt at følge dig <3
Jo, jeg tænker jeg nok lige skulle have tid nok til at nå at få lavet en god playliste ;-)
SletJeg elskede virkelig. Der er noget ved både Simon og Leah, som bare rammer mig lige i hjertet. Dem kan jeg altså ikke slippe igen. Det er lige siden jeg har mærket det SÅ intenst.
Det har bestemt også været hyggeligt at følge dig<3
Simon og Leah er karakterer, der ramte så dybt, at jeg aldrig kommer til at slippe dem <3
SletJeg håber inderligt Leah også får en film, men det kommer nok an på hvordan "Love, Simon" klarer den i udlandet :o
Knus <3
Jeg kunne ikke være mere enig. Der er noget helt særlig over dem<3
SletJeg håber virkelig også at der kommer en Leah-film. Hun fortjener det lige så meget som Simon gør. Jeg glæder mig enormt meget til at Love, Simon får premiere (om 50 dage - ja, jeg tæller ned). Og jeg tror desværre du har ret i, at Love, Simon kommer til at være afgørende for, om der kommer en Leah-film.
Knus<3
Dit læsedøgn ser bare super hyggeligt ud.
SvarSletJeg var selv i zombie tilstand, men har fået slappet godt af..
Knus <3
Det har været super hyggeligt. Ser allerede frem til næste gang :-)
SletDet skal det også være plads til i readathon. Man kan gøre det på helt sin egen måde. Det lyder dejligt, at du har fået slappet godt af.
Knus<3