hortofilia

11,5 mm regn har vi fået henover de sidste to dage, en ok portion og sikkert mere, end der er faldet mange andre steder i landet. Atmosfæren føltes da også klart anderledes i morges, da jeg gik en runde med kameraet. Når jeg starter med trillium grandiflorum, er det, fordi den tydeligvis har haft gavn af regnen, selvom den står tæt op ad en træstamme og derfor ikke er den plante, der har fået mest vand. Fra vores ældste surbundsbed viser jeg to meget forskellige rhododendron. Den første hedder temple belle. Navnet er let at huske på grund af ordspillet på "belle" , som betyder skønhed og "bell", som betyder klokke. Den anden hedder Carmen, et navn, jeg også kan huske, fordi den mættede, røde farve signalerer tango og passion.   Lige over for Temple Belle ligger der et bed med to lyse skønheder, en kvæde med fyldte, cremefarvede blomster og en lille troldel/ fothergilla. Kaguyahime hedder denne bispehue, som jeg omplantede sidste år. Derfor er dens vækst så spredt, a...

Trillium trives godt her i haven og har en sæson, som strækker sig vel over tre måneder. Lige nu blomstrer grandiflorum, rugelii med sølle tre blomster, luteum med sølle fire og vaseyi med masser af blomster. Tulipaner gør jeg ikke meget i, idet de ikke trives ret godt i vores lerjord, ikke engang selvom jeg lægger grus i bunden af plantestedet; men som mange andre har jeg fundet ud af, at de botaniske tulipaner er mere holdbare. Det er f.eks. en tulipan som bakeri Lilac Wonder herunder. Valmuesøster/ meconopsis har lige fra første færd været en af mine favoritter. Derfor ærgrede det mig, da den utroligt tørre sommer 2018 blev efterfulgt af den lige så utroligt våde sommer 2019, idet vi mistede rigtigt mange meconopsis i den periode. I år er der heldigvis masser af knopper de frøplanter, jeg har fremavlet. Det bliver spændende at se, om de allesammen bliver blå, eller om der er hvide og lilla iblandt. Det håber jeg, der er. I snart mange år har den nyudsprungne gule ahorn/ acer shirasa...

  Der skal krasse midler til for at lyse op på sådan en gråvejrsdag som i dag. Papirbarklønnen/ acer griseum har smidt de fleste blade, men et par nordvendte grene lyser stadigvæk op, og det samme gør stammen. På billedet ses det tydeligt, hvor forskellig den er fra de mosgroede stammer på de gamle frugttræer i baggrunden. Helleborus Jacob starter altid sin blomstring tidligt. I dag klippede jeg de fleste og største blade væk, så man rigtig kan nyde blomster og knopper, og dækkede jorden med et lag grus, så jorden ikke sprøjter op på blomsterne, når det regner, og det gør det jo ind imellem :-( Mens jeg nussede om Jacob, fik jeg ud af øjenkrogen øje på et minidrivhus, som har haft til opgave at beskytte nogle meconopsis, som ikke tåler vinterfugt. Dem har vi ikke flere af, så nu har jeg flyttet drivhuset over til julerosen, så den kan blive beskyttet mod regnen. Forhåbentligt slipper den så for sorte pletter på bladene.  Jødeskæg/ saxifraga stolonifera stod i mange vindueskarm...

Pulsatilla albana lutea Hvis man er coronaisoleret i en lejlighed, er vejret i disse dage uden tvivl møgfrustrerende. Kulden og blæsten kunne jeg bestemt også godt være foruden. Derimod glædes jeg over de 12 mm regn, som vi er oppe på at have fået i den forgangne uge. Dagens indlæg starter, hvor jeg sluttede sidste gang, nemlig med kobjælderne. Herhjemme i haven er den mørke version for længst afblomstret, og tilbage står disse to.  Albana er min favorit med de sarte farver og det persillelignende løv, og så har jeg selv sået den - det giver altid planten et ekstra plus i min karakterbog. Pulsatilla Rote Glocke Ellers har jeg været rundt forskellige steder på matriklen og startede på gårdspladsen med en blomstrende blomsterkornel. Cornus kousa Eddie's Whi te Wonder  Japanske ahorn trives generelt ikke godt her i haven, så det smukke løv må jeg kigge langt efter i andres haver. Dog er der en enkelt  lav ahorn ved indkørslen, som står rigtig fint i år, selvom der jævnligt s...