Opslag

Viser opslag med etiketten formering

så har vi også prøvet det

Billede
Romneya coulteri eller californisk trævalmue har jeg altid haft et godt øje til, men undladt at anskaffe, fordi den går for ikke at være vinterhårdfør her i landet. Imidlertid så jeg den i sommeren hos Anne Marie i Lønbæk - oven i købet i blomst. romneya coulteri Når den kan trives i nærheden af Holstebro, må den også kunne trives i Salling, tænkte jeg, og fordi den ikke er helt nem at opdrive i handelen besluttede jeg at så den og købte en pose frø. Såanvisningen anbefaler 5 grader og beskriver spiringen som uregelmæssig; men når man googler den, fremgår det, at frøene helst skal udsættes for røg for  overhovedet at spire, så det lokkede jeg Søren med til at prøve. romneya coulteri Først indsamlede jeg en portion fyrrenåle og tørrede dem lidt foran brændeovnen. De 10 små frø blev sået i en foliebakke og dækket af et tyndt lag fugtig såmuld.Oven på det lagde vi et tykt lag fyrrenåle, som vi satte ild til.  De skulle helst brænde i mindst et kvart...

meconopsis og oprydning i grønsagsbakken

Billede
Meconopsis forbindes typisk med en stærk blå farve, måske lidt over i det turkise; men som det ses på collagen herunder er der ofte et tydeligt islæt af purpur i deres farvesammensætning. Knoppen kunne således antyde, at der er en purpurfarvet hensol violet på vej; men jeg ved, at blomsten bliver blå. Hensol violet har jeg sået frø af og er spændt på, om afkommet får samme farve som moderplanterne. Den hvide er 100% farveægte og desuden en stabil haveplante.. Meconopsis x cookei sætter frø, selvom den er en krydsning, men meningerne er delte om, hvorvidt de er spiredygtige eller ej. Den er nok min favorit.    Dens nabo er den løvfældende rhododendron camtschaticum. Grønsagsbakken har siden starten af september været opholdssted for frø af pæonerne mlokosevitchii og cambessedesii og skæl af liljerne kushi maya og pardalinum. Begge dele har været opbevaret i fugtig vermiculite. I dag tømte jeg plastikposerne og pottede både de spirede og ikke spirede...

frødrømme

Billede
Frøsæsonen har været i gang et stykke tid allerede, og i dag vil jeg præsentere nogle af de frø, jeg har de største forventninger til. Den første plante er denne smukke pulsatilla grandis Budapest". Man skal vist ikke forvente, at resultatet af de frø, man har sået, bliver identisk med blomsten her på billedet; men bare noget, der snerper derhenad, vil også være fint.                       http://www.alpinegarden-ulster.org.uk/POM/POM_Budapest_Seedling.htm Nomocharis, som er en løgplante, har jeg sået 5 forskellige slags af. Efter sigende spirer de ganske villigt; men man skal være tålmodig, mens man venter på, at de blomstrer. Heldigvis har vi de de to skønheder herunder i krukker allerede; men jeg vil gerne have mange flere. . Saruma henryi er ny for mig. Jeg har fået frø 2 forskellige steder fra, så forhåbentligt resulterer det i nogle levedygtige planter . Billedet har jeg lånt fra  sarastro-stauden.co...

2. frørunde

Billede
I dag såede jeg frø, som skal starte tilværelsen i formeringskassen. Jeg gik frem alfabetisk og nåede til D. På nogle frøposer står der, at frøene skal ud, hvis de ikke spirer i løbet af 4 uger, på andre står der 3 måneder. Når de rykker ud, kommer de næste frø ind. Jeg vil godt fremhæve staudeclematis, som jeg holder meget af, og der er en bestemt alpin art, som jeg prøver hvert år, hvis jeg da kan få fat i frø, nemlig clematis columbiana tenuiloba. Specielt den mere blå sort ylva er jeg helt syg for at få fingre i. http://www.onrockgarden.com/plant_of_the_month/2011-11 Man må lide for skønheden. Disse clematisfrø har en lille hale, som skal fjernes, fordi den hæmmer spiringen - det har jeg i alt fald ladet mig fortælle - og det var en besværlig opgave i dag med stivfrosne fingre i stalden. Planen var, at formeringskassen skulle stå i stalden; men hvis den skal holdes på 20 grader, skal den pakkes ind i f.eks. bobleplast, og så vil jeg hellere have den i ...

indendørs sysler

Billede
Sidste år havde jeg stort held med at formere liljer vha skæl . Derfor har jeg gentaget forsøget i år med skæl, der faldt af  2 nye liljer,da jeg plantede dem ud,  nemlig congo capers, en martagonlilje, og choko, en asiatisk hybrid, begge købt hos http://www.hwhyde.co.uk/  De 4 skæl blev puttet i en plastik-pose med fugtig vermiculite og lagt på en lys hylde på kontoret i august måned, og i dag har de 3 af dem dannet bulbiller, dvs yngle-knopper, de 2  har dannet  rødder, og en enkelt er der ikke sket noget med.                                                                                                                       De 2 bulbiller ...

stilstand og 1. sårunde

Billede
I haven er alt tilsyneladende gået i stå; men inde fra varmen kan vi i det mindste kigge ud på stjernemagnoliaen, som står som en hvidlig-sølvgrå parasol. Den er desværre ikke så tydelig på billedet som i virkeligheden. Faktisk må der være livlig aktivitet i haven om natten, i hvert fald at dømme efter de mange rådyrspor. Først i dag har jeg opdaget, at de også har taget for sig af de yderste, lækre knopper på troldhasselen. Vi må se at få busken beskyttet med nogle stikkende  grangrene, så vi får lov at beholde de sidste knopper. 6 timer senere: Så har handymanden fældet et grantræ, lavet huller i den bundfrosne jord og pakket troldhasselen ind i grangrene. Naboplanten, et lille ahorntræ, er forebyggende blevet forsynet med et omvendt juletræ. Inden døre har der også været stilstand, ikke mindst i min blogaktivitet. Jeg har ikke rigtig haft noget på hjerte, hverken i form af indlæg eller kommentarer, og har i den sidste uges tid mest gået og ventet...