hortofilia

I dag har der været åbne haver rundt omkring også inden for rimelig afstand af, hvor vi bor; men varmen har desværre vundet over haveinteressen, så vi har trisset rundt i skyggen herhjemme i et adstadigt tempo, og jeg tænker, at det er godt, det ikke er os, der har haft åben have; for planterne hænger efterhånden, og nogle visner helt ned, selvom vi bestemt ikke hører til dem, der har fået mindst regn. Dagens første billede viser en staudeklematis / clematis integrifolia, som faktisk har en staudeagtig, samlet vækstform i modsætning til en del staudeklematis, som danner lange ranker og lægger sig henover naboplanterne. Det er Baby White, som har lagt sig henover en helleborus, et godt eksempel på. Nu er den nye cyclamensæson startet. Det er som altid purpurascens, der går forrest; men den hvide vedbendbladede cyclamen er minsandten også allerede godt i gang.  I sandbedet venter en masse potter med forskellige cyclamen på, at det bliver deres tur; og hvis der ikke kommer en gedigen ...

Hold op hvor har det blæst i dag! Valnøddetræet har mistet en stor gren, og når vi går på græsset under æbletræerne, er vi ved at glide, fordi der ligger et tæt lag små nedfaldsæbler.  Det beklager vi nu ikke, for der er i forvejen sat alt for mange æbler an. Dværgvarianten af formosaliljen er så lav (15 cm), at vinden ikke kan få fat i den, mens kongeliljen svajer faretruende for vinden med sit tunge hoved. Jeg har besluttet ikke at binde den op, Hvis den knækker, er der lagt op til en flot buket. Med det næste billede er vi på gårdspladsen, hvor det gamle vandværk er beplantet med forskellige bunddækkeplanter og enkelte buske.  Der står desuden altid forskellige krukker. I år kan vi nyde synet af en forholdsvis lav gladiolus - Charm hedder den - som jeg glemte at plante ud i et bed. I år er jeg med på pelargonietrenden. Hvad denne her hedder ved jeg ikke; men blomsterne starter forholdsvis rent orange i udspring og bliver efterhånden mere og mere ferskenfarvet. Den samme udv...

 - sådan følte jeg mig på det nærmeste, da jeg tog kameraet med på formiddagens rundtur; for hvad skal man fokusere på, når alt springer ud på én gang? Nå, jeg har besluttet at starte indlægget med den opstammede Leonardo da Vinci, som lige netop er begyndt at vise tegn de første tegn på forfald. Der er ikke noget mere lækkert dekadent end sådan en yppig rose, der skal til at smide kronbladene. Jeg kunne ikke beslutte mig for, om jeg ville bruge et morgen- eller et aftenbillede, så her kommer de begge to.   Kalmia skal også med - stor mindre mindst i form af carousel, minuet og angustifolia. Jo ældre buskene bliver, jo mere blomstrer de. Det gamle staudebed med de gamle silkepæoner også taget morgen og aften og fra to forskellige vinkler. Botaniske gladiolus communis har overvintret ude i et hævet bed. Knoldet draphavre/ arrhenatherum bulbosum er på sit højeste i disse dage. Når aksene bryder igennem, mister græsset sin friskhed og...

Pæoner og roser fører sig voldsomt og vidunderligt frem for tiden, men der er også mange andre smukke blomster og planter, og dem har jeg forsøgt ar holde fokus på i dag Lilium martagon albiflorum , Claude Shride og    Mrs. R.O. Backhouse, ukendt lilje Abies koreana 'Kohouts Icebreaker' fyldt af nye skud. Gladiolus byzantinus har overlevet ude i haven og trives endda rigtig godt Kalmiablomster og kalmiaknopper tager man ikke fejl af, når man først én gang har set dem. Denne gøgeurt (dacthyloriza x grandis) er en mere kraftigtvoksende plante end de to arter, der har  krydset sig. Denne ældgamle (ca 70 år) og aldrig omplantede silkepæon med geranium patricia i baggrunden måtte alligevel med i dagens indlæg - den er måske afblomstret næste gang,