hortofilia

I halvanden måned har der stået en krukke med scabiose ved indgangsdøren. Jeg har været flink til at fjerne visne blomster, og det får den til at blive ved med at blomstre. Det har været en succes. Dactylorhiza/gøgeurt I surbundsbedet glæder det mig at se, at kameliaerne har udvklet skinnende, nye blade. I det hele taget trives surbundsplanterne godt, selvom jeg har en mistanke om, at spagnummet ikke var af a kvalitet. Allium christophii har en mere luftig og åben struktur en de mere almindelige kugler. De næste billeder kommer nogenlunde i flæng og viser især flisstien rundt i haven, græsset, der får lov at gro bag ved kastanjehegnet og den gamle weigela, som skærmer haven en smule i forhold til naturstien.

Rhododendron Temple Belle  I lørdags var jeg en tur i min gamle have efter planter og kunne ikke lade være med at tage nogle få billeder af nogle af de planter, der blomstrede. De er allesammen veletablerede, og det savner jeg nok lidt her, hvor det meste er nyanlagt.  Schlippenbachii  Viking silver   Det flotteste syn var denne camellia, som startede sin havekarriere for omkring 20 år siden i en krukke, der blev taget ind i drivhuset hver vinter. Da den blev for tung og uhåndterlig, plantede vi den omme i skovhaven, hvor den trives rigtigt fint. Jeg er imponeret over, hvor uskadt den er, i betragtning af den hårde vinter, vi har haft. Vi flyttede 5 camellier med, og de har alle overlevet, selvom de har stået ude hele vinteren. De har mistet en del blade, og den eneste, der blomstrer, er den lyserøde herunder. De andres knopper blev svedne sammen med bladene. Jeg er bare taknemmelig over, at de har overlevet og ser frem til en fin blomstring til næste år. Selv i en n...

Når det har været så koldt og blæst så længe, kan man som haveejer ikke undgå at begynde at blive bekymret for, om der er planter, som har taget skade. Det kan vi sikkert først rigtigt se, når det er blevet forår; men hjultræet/ trochodendron aralioides, som vi tog med fra den gamle have, ser meget brun ud, når jeg kigger på den inde fra stuen, og det er første vinter, at den ikke har beholdt sin grønne farve. Den beskrives ellers som fuldt hårdfør, og jeg må sige, at jeg blev meget beroliget af at bese den tæt på; for set fra en anden vinkel er bladene stadigvæk temmelig grønne, og samtidig har jeg læst mig til, at den brune farve er en naturlig reaktion på stærk kulde, altså ikke et tegn på, at den er ved at opgive ånden. På nettet læste jeg, hvor vild en ejer af træet var med vinterbladenes flotte "purple" farve, og tænkte, at det var ærgerligt, at mine bare var kedeligt brune; men igen blev jeg klogere, da jeg gik tæt på træet. Mit træ har skam også lilla farver både på b...

  I mange år har det været en af efterårets mange opgaver at flytte vores krukker med kamelier i sikkerhed i drivhuset. Fordi det kniber både med pladsen og kræfterne, har vi plantet dem ud i surbundsbedet med en enkelt undtagelse, nemlig den småblomstrende camellia rosthorniana Beauty Blush.  Den nyder vi synet af, hver gang vi går ud og ind af døren. Vi er super godt tilfredse med vores nye naboer. Når man kommer fra en gård med en fri  udsigt ud over marker og bakker, skal man lige vænne sig til at have andre mennesker så tæt på, men det er gået forbløffende godt. Det eneste fjendtlige element i paradiset er en solsort, som sætter en ære i at rasere vores stensandwich fem minutter efter at jeg har plantet den til. Søren  ønskede sig et flerstammet hjertetræ ligesom i den gamle have, og jeg fandt et fint eksemplar, synes jeg, i sidste uge. Det glæder vi os til at følge udviklingen af. Klitfyrretræet pinus contorta Chief Joseph er begyndt på sit årlige farveskifte f...

  Denne gang var det, jeg nåede, et sidste indlæg i april. De seneste par uger har jeg ikke været ret aktiv hverken på min egen eller andres blog. Vores yngste barnebarn blev nemlig konfirmeret i weekenden, og vores søn kom hjem fra New York i den anledning. Derfor har april stået i familiens tegn. I dag gik jeg min runde i den ældste del af haven og startede med de fire rundinger i skovhaven. Den første domineres af lundgylden/ smyrnium perfoliatum, som sår sig selv flittigt. I runde to er det nok bunddækket af  hjerteblomst, man især lægger mærke til. Runding tre bebos af duskkonval og kurvebregne, mens runding fire stadigvæk bliver domineret af den gamle kamelia. Omme i det gamle surbundsbed  fandt jeg troldellens delikate blomster og rhododendron Wee Bee. Den sidste beskar jeg kraftigt for et par år siden.  I stedet for at den som før dækker jorden nærmest som en stor, uformelig dynge, kan man nu skelne grenopbygningen inde under blomster og blade. At den så ikke...