Til minde om Emma

Går du med en tur i haven, synes Emma at sige

Som mange katte kunne Emma godt lide selv at finde vand at drikke.
Her er hun dykket ned i vandkanden i haven.

 Som en lille statue

På hverdagens eventyr

I søndags fortalte vores feriekat Emmas ejer os, at Emma er død.
Hun blev 19½ år og var kun syg ganske kort tid. En meget flot alder for en kat og især en udekat. Det gør det bare ikke mindre sørgeligt.

Vi vil savne hende, men det er naturligvis ikke noget imod, hvordan hun vil blive savnet i sin familie. Når man har boet sammen i næsten 20 år, har man ligesom vænnet sig til hinanden.

Alle billederne er fra sommeren 2012.

Farvel, lille blide, kloge, dejlige Emma

Citater om katte #18

Ingen, der ikke selv er en kat, forstår noget om katte
Natsume Soseki

Det er søde Emma, min absolutte favorit blandt nabokattene, der illustrerer citatet. Jeg bliver altid så glad, når hun går tur i vores have.

Hun har i høj grad det der uudgrundelige udtryk, som katte tit har.

Kloge katte

Vi bilder os jo ind, at Sarantoya er en usædvanligt klog kat. Hendes klogskab går tit ud på at opdrage OS - som regel til at give hende noget mad.

Hendes nyeste nummer, som hun har fået Lilit til at medvirke i, er meget udspekuleret. Hun og Lilit har ikke altid været lige gode venner, så vi er altid meget opmærksomme på, at de ikke skal komme alvorligt op at toppes. Det udnytter Sarantoya. Når hun om aftenen har fået al sin mad, men synes, at hun godt kunne bruge lidt mere, så begynder hun at småslås med Lilit. Hvis vi ikke reagerer, bliver det lidt værre, så vi er nødt til at gøre noget. Straks en af os rejser sig, løber begge katte med højt løftet hale ud i køkkenet i forventning om, at så er der fodring. Lilit er ikke altid selv interesseret i at få noget spiseligt, hun er bare klar over, at datteren er i svær (hungers)nød og må have hjælp.

Billedet tog jeg for et par dage siden, da Sarantoya havde udført en anden af sine kunster, og den har faktisk ikke noget med mad at gøre. Jeg sad i sofaen og strikkede - med bare ben, for det var godt vejr. Men Sarantoya ønskede at ligge på mig, og det gjorde hun mig særdeles klart. Jeg skulle strække benene ud og for resten også tage et tæppe på, for hun kan ikke lide at ligge på de bare ben. Straks jeg havde adlydt ordre, møffede hun sig til rette og faldt i søvn.

Vores nabokat Emma, som jeg har skrevet om flere gange på bloggen, er også klog. Hun bor 4 huse fra os, og vi har passet hende mange gange, når hendes mennesker er på ferie. Pasningen går ud på at lukke hende ud og ind igen og så selvfølgelig snakke med hende og fodre hende. Hun kan vældig godt lide at være ude, men som regel går hun ikke så langt, og når hun skal lukkes ind igen, er hun stort set altid i sin egen have.

Det var hun dog ikke i formiddags, da jeg skulle på arbejde. Det var jo dejligt vejr, så det gjorde ikke noget, men jeg regnede dog med, at hun gerne ville lukkes ind, når en af os kom hjem igen. Det var helt korrekt! Da Dorthe kom hjem, sad hun nemlig på VORES havegang og ventede. Hvordan kan hun vide, at det er her, hun skal henvende sig? Ganske vist går hun og jeg af og til tur sammen fra Emmas hus og hen mod vores hus, hvor vores veje skilles - Emma går enten tilbage igen eller ind mellem buskene på den anden side af vejen, og jeg går ind i vores hus. Men det antal gange, vi har set hende i vores have, kan tælles på én hånd, og jeg kan ikke huske, at vi nogen sinde har snakket med hende, når hun har været her, så det er da fantastisk, at hun ved, at i lige præcis det hus bor vi. Faktisk har hun gjort det én gang før. Dengang var jeg ikke helt klar over, om det var et tilfælde, men det tror jeg ikke mere. Nu er jeg behørigt imponeret - måske er Emma lige så klog som Sarantoya?

Milde gaver

Uventede gaver gør altid glad. Jeg/vi har fået et par stykker af slagsen på det sidste.

Først fordi jeg havde sidste dag på Lystrup Bibliotek, hvor jeg i snart et år har haft en ugentlig arbejdsdag. Det har jeg været meget tilfreds med, blandt andet fordi jeg har fået lov til at lave noget af det, jeg godt kan lide. Men det havde altså en ende, og minsandten om jeg ikke fik en afskedsgave bestående af en fin kunstdåse + noget, der kunne fyldes i dåsen.

Dåsen er dekoreret af Tal R med et indianermotiv. Kendte de til min gamle indianer-interesse i Lystrup, eller var det bare godt ramt?

Jeg tror, de godt vidste, at jeg har adskillige søde tænder, og hele 3 poser mandler og nødder med forskellige "betræk" fra Summerbird fulgte med dåsen. Uhm!!! Den flotte blå er nødder med kaffe og praliné. Dem kunne jeg godt blive lidt afhængig af.






Kurven med specialiteter fra Claus Meyer har vi fået af Emma, fordi vi har passet hende i nogle af påskedagene. Jeg er altid glad for at passe den søde Emma, og det er bestemt ikke nødvendigt med gaver i den anledning, men det synes Emma - eller måske er det hendes mennesker - altså.

Og egentlig var det slet ikke en uventet gave, for vi får altid noget af Emma, når vi har passet hende - jeg havde bare ikke tænkt på det. Så jeg blev både overrasket og glad, og jeg glæder mig til den lækre mirabelle-marmelade, som jeg kender fra tidligere, og de andre specialiteter.



Sidste sommer skrev jeg, at Emma vist nok var 14 år, men faktisk er hun nu 17 år. Hun er sit gamle søde jeg, og virker fuldstændig rask.

Vi håber, hun sætter aldersrekord for katte. På billedet har vi gået tur sammen - jeg skal ind i vores eget hus, og Emma fortsætter op ad trappen.

Kattesitter

Det her er Emma, som vi er så heldige at passe, når hendes egne mennesker - nogle af vores naboer - er på ferie. Det har vi efterhånden gjort i nogle år.

Emma er den sødeste og blideste kat, man kan tænke sig. Jeg er temmelig forelsket i hende. Hun er ved at være en ældre dame, vist nok 14 år, og hendes adfærd har ændret sig lidt.

Hun er en inde-udekat, og før var det første, der skulle ske, når vi kom og kiggede til hende, at hun skulle spise, og derefter skulle hun ud. Og indimellem kunne der blive tid til lidt kæl.

Nu skal vi først kæle. Så skal hun spise, og så skal vi snakke igen. Hun kan ikke helt passe sin pels mere, og hun havde nogle knotter på ryggen, hvor hun sikkert ikke kan nå om mere, men dem fik jeg fjernet helt under kæleturene ved bare at slide dem fra hinanden og hive alle de løse hår ud. Først efter en lang kæle- og snakketur er det tid til en tur ud - hvis hun altså overhovedet gider. Når hun gider, sidder hun gerne stille og kigger på livet omkring sig, så jeg fik nogle helt gode billeder af hende.

Øv, øv og syv gange øv!

Jeg fik en p-bøde i går - og kun fordi jeg havde glemt at stille p-skiven. Havde det så bare været, fordi jeg havde holdt for lang tid...

Det må have været en p-vagt, der var meget ivrig i tjenesten - måske får de udbetalt resultatløn? Faktisk må han nærmest have
set min forglemmelse. I hvert fald stod der på indbetalingskortet, at bilen var blevet iagttaget fra 13.40 til 13.57. Jeg parkerede bilen ret nøjagtigt 13.40, og et par minutter over 14 kom jeg i tanke om p-skiven og drønede ud for at stille den. Men da var det allerede for sent!

Nå, jeg har aldrig fået en p-bøde eller for den sags skyld en hastighedsbøde (måske fordi jeg er så kedelig, at jeg gør mit bedste for at overholde hastighedsgrænserne) eller nogen anden bøde før, så jeg overlever. Og jeg har bestemt, at jeg ikke gider ærgre mig og har allerede sendt den til betaling.

Jeg gider heller ikke tage et billede af hverken indbetalingskort eller p-skive, så her er et billede af vores søde nabokat, Emma, i stedet.


Jeg bliver altid glad, når jeg finder en udendørs kattemodel - vores egne er jo indekatte, og Emma er den sødeste kat, man kan tænke sig.