Alkoholiker...

 ...bliver jeg vist aldrig. Jeg er yderst kedelig, når det kommer til drikkevaner, faktisk vil jeg næsten altid helst drikke postevand. 

Jeg kan dog godt lide en cocktail ved sjældne lejligheder. Senest på Fanø, hvor vi en aften havde bestilt bord på Restaurant Nordby og syntes, det kunne være meget passende med en cocktail på Værftet - som vi vel at mærke aldrig har besøgt før - inden spisningen.

Det kalder absolut på en gentagelse.

Vi fik tre forskellige, og ingen af os fortrød vist vores valg. På bordet står en Espresso Martini, en Rhubarb Collins og forrrest min Aviation. Det var nyt land for mig, og på cocktailkortet bliver den også kaldt "the forgotten cocktail".

Den består af amerikansk Aviation gin, marachino (en blommelikør), creme de violette (og ja, den smager af violer) og lime- eller ctronsaft. Vores bartender Alan sagde, at den var vanedannende. Han har ret!

Værftet er en del af Æ Klæg, som er en paraplybetegnelse for alt, hvad der forgår på det sted, og det er ikke så lidt. Elses Gab er et af vores foretrukne frokoststeder, og vi er selvfølgelig altid inde og se Marco Broddes galleri og hilse på gåseskulpturen i vinduet.

I det hele taget var der en del Marco Brodde på vores program for årets Fanø-ferie. Vi var for eksempeli i Fanø Biograf og se filmen Vadehavsmaleren.

Den var faktisk en del af strikkefestivalen, men blev nok vist på et lidt forkert tidspunkt, for de fleste festivaldeltagere havde travlt med strik og garn kl. 14 om eftermiddagen. Men det er en fin film, og der var heldigvis en del andre end os til stede. En snak efter filmen med instruktøren Lars Düwel udvidede oplevelsen.

Søndag efter festivalen var vi på fugletur på Sønderho Strand med Marco Brodde, der ud over at være kunstner også er naturvejleder. Det var en del af en fuglefestival, hvor der i vadehavet blev sat specielt focus på trækfuglene. Det var godt nok ikke dem, vi så flest af, men vi fik set en masse andre. Og hørt - jeg var specielt glad for at se og høre storspoverne. De har sådan en fin lyd. Vi fik også set blandt andet havørne.

Vi sluttede vores Marco Brodde program med at købe et par billeder, Annett var faldet for en vibe, og jeg kunne ikke stå for et grafisk forarbejde med to sortstrubede bynkefugle. Billederne bliver leveret i næste uge. Så skal jeg bare finde en god plads til dem. Der er efterhånden fyldt godt op på væggene.

Cocktailparty

Hvis det skulle have været afholdt i aften, var det nok blevet aflyst, men nu var det altså for en uge siden, vi var til cocktailsmagning, så vi sad frejdigt og forholdsvis tæt sammen med en hel masse andre mennesker i et par timer.

400 cocktails til 80 mennesker blev der fremstillet på Gedulgt Bar til arrangementet Intelligente cocktails. Vi tager lige den første cocktail, inden jeg går videre:

Intelligente cocktails er et rigtig sjovt koncept, hvor en eller anden kapacitet fortæller om et eller andet emne, skiftevis med at en af Gedulgts dygtige bartendere præsenterer de forskellige kreationer - og gæsterne lytter og nyder.

Denne gang var emnet "Verdens vildeste vejr", og det var selveste Jesper Theilgaard, der fortalte. Cocktailsene var så blevet komponeret over delemnerne: vand, vind, kulde, varme - hvad var det sidste delemne egentlig?

Den her var tørke-cocktailen med navnet Rye and Dry. Det dekorative, der sidder uden på glasset, er knuste Bastogne-kiks.

Den flotteste var denne sky-cocktail:

Den var med gin, maraschino, citrus, en violet likør og så altså candyfloss på toppen. Candyflossen skulle proppes ned i drinken for at tilføre sødme.

Også is-cocktailen med et ret tykt lag is øverst var spektakulær:

Isen sad faktisk fast på skålen, og det havde været noget af en proces at få drink og is fremstillet. Det var også noget af et arbejde at finde ned under isen til den flydende del, men efter nøje inspektion fandt vi et lille sygerørstykt hul i islaget.

Vi sluttede med en Irish Coffee. Normalt bryder jeg mig ikke om Irish Coffee, men denne her var bare super med det helt rigtige blandingsforhold af whisky og kaffe og ikke for megen og ikke for stiv flødeskum på toppen. Plus et par andre ingredienser, der afgjort gjorde noget for smagen.

Den øverste cocktail blev præsenteret som dansk vand med blodappelsin, men der var nu også noget med en højere spiritusprocent i. Faktisk var det vist den, hvor der var en dansk fremstillet sprut med det lange og ikke helt stuerene navn "Fuck Trump and his Fucking Stupid Wall" i.

Jesper Theilgaard var som altid vidende og underholdende, og jeg kunne lide alle fem cocktails bortset fra is-varianten. Der var Pernod i, og jeg bryder mig ikke om lakrids. 

Vi har én gang før været til Intelligente Cocktails, og jeg håber, Folkeuniversitetet, som er arrangør, fortsætter med konceptet, for det er supersjovt.

Gad vidst om Corona-virusset egentlig havde kunnet overleve i det noget spirituøse miljø? Nå, det kunne det nu nok. Der skal vist trods alt højere procenter til.