Downs syndrom er en tilstand med udviklingshæmning, som skyldes en øget mængde materiale af kromosom 21. Det mest almindelige er, at personen har et ekstra kromosom 21. Tilstanden forekommer ved cirka én ud af 800 fødsler. Jo ældre en kvinde er, når hun bliver gravid, desto større er sandsynligheden for at få et barn med Downs syndrom. Personer med Downs syndrom har et karakteristisk udseende med blandt andet smalle og skråt stillede øjenspalter, rundt hoved, stor tunge og korte hænder og fødder. Personer med syndromet har forsinket udvikling, men der er stor variation i funktionsniveau.
Faktaboks
- Etymologi
-
Syndromet har navn efter den engelske læge John Langdon Down (1828-1896)
- Også kendt som
-
trisomi 21
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.