Failaka er en ø i Den Persiske Golf ud for Kuwait. Fra den strategisk vigtigt beliggende ø kontrolleres indsejlingen til Kuwait City, og under den irakiske besættelse af Kuwait 1990-91 blev den indrettet til en svært bevæbnet militærbase. De efterladte irakiske landminer satte et midlertidigt stop for turistbesøg på øen, som under normale forhold besejles med færge og luftpudebåd fra Kuwait. Siden er øen blevet ryddet for miner, skaderne efter krigen udbedret, og fra 2005 er den igen et populært turistmål.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Græsk: Ikaros
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.