Kuwait. Da irakerne blev tvunget til at opgive besættelsen af Kuwait, ødelagde de en række olieanlæg i landet og satte ild til andre. Resultatet blev omfattende ødelæggelser og en voldsom forurening af Kuwait og dele af Den Persiske Golf. Det varede flere måneder, før situationen var under kontrol, og først langt senere kunne der igen udvindes olie fra de boringer, irakerne havde ødelagt. På fotografiet, som er taget ved al-Ahmadi en måned efter Iraks kapitulation, ses bulldozere bygge jordbarrierer for at hindre olien i at løbe ud på en vej.
På den kuwaitiske ø Failaka er der fundet 4000 år gamle spor af civilisation, og allerede i oldtiden var Kuwait et vigtigt område for handelen ved Den Persiske Golf. Failaka var fra ca. 2000 f.v.t. en del af det østarabiske rige Dilmun.
Fra begyndelsen af 1700-tallet indvandrede en række stammer fra Den Arabiske Halvø og Irak, og de bosatte sig i det nuværende Kuwait. Fra 1756 sikrede Sabahfamilien sig positionen som områdets førende slægt.
I 1899 indgik den ledende sheik en aftale, ifølge hvilken Storbritannien garanterede områdets uafhængighed, mens landets førende slægter skulle styre de indre anliggender. Aftalen blev ophævet i 1961, og i juni samme år blev landet uafhængigt, og den herskende sheik tog titel af emir.
Kuwaits selvstændighed udløste en konflikt med Irak, der gjorde krav på området under henvisning til, at det historisk var en del af Basraområdet. Kuwait anmodede Storbritannien om at placere tropper ved grænsen, og Den Arabiske Liga indsatte et fælles arabisk troppekontingent. I 1963 anerkendte en ny irakisk regering formelt Kuwaits ret til uafhængighed.
I 1976 hjemsendte Kuwaits emir Nationalforsamlingen, og først i 1981 blev nye valg afholdt. Politikere valgt på et islamisk program rettede herefter en skarp kritik af den regerende Sabahslægts forvaltning af de nationale indtægter. Kritikken førte i 1986 til, at Nationalforsamlingen atter blev hjemsendt. Efter pres blev nye valg afholdt i 1992 og 1996.
Kuwait førte i 1970'erne og 1980'erne en meget selvstændig udenrigspolitik og opretholdt bl.a. diplomatisk samarbejde med Sovjetunionen. Regionalt har Kuwait ofte spillet rollen som mægler, når arabiske stater har været på kollisionskurs.
I krigen mellem Irak og Iran 1980-1988 støttede Kuwait Irak. Resultatet blev, at Iran flere gange rettede angreb på kuwaitiske olieanlæg og på kuwaitiske handelsskibe. Det førte i slutningen af krigen til et tættere sikkerhedspolitisk samarbejde med USA, der påtog sig beskyttelsen af kuwaitiske skibe i hele Golfen. Uoverensstemmelser mellem Irak og Kuwait om retten til et stort og rigt oliefelt under deres fælles grænse resulterede den 2. august 1990 i en irakisk besættelse af Kuwait, der varede til februar 1991.
Den kuwaitiske grundlov af 1962 har bestemmelser om et valgt parlament, og der er siden uafhængigheden blevet afholdt en række valg. Emiren har dog flere gange hjemsendt parlamentet, således i 1976-1980 og i 1989-1992. Det første valg efter befrielsen i 1991 blev afholdt i 1992, hvor kuwaitiske kvinder forsøgte at drage fordel af den internationale opmærksomhed, men uden held.
Den politiske debat i Kuwait satte i årene efter befrielsen fokus på den manglende gennemsigtighed i forvaltningen af offentlige midler, og flere kommissioner blev nedsat for at ændre på dette. I forbindelse med afviklingen af nye valg i 1999 var antallet af stemmeberettigede blevet udvidet, men kvinderne havde fortsat ikke stemmeret. I 2005 fik kvinderne stemmeret og kunne desuden stille op. Der blev dog ikke indvalgt nogen kvinder i parlamentet ved valget i 2006.
Kuwait har efter Golfkrigen indgået bilaterale forsvarsaftaler med USA, Storbritannien, Frankrig og Rusland for på den måde at sikre sig mod en gentagelse af den irakiske besættelse af landet i 1990. Kuwait afviste i lighed med de øvrige arabiske regeringer direkte at støtte den USA-ledede invasion af Irak i 2003, men samarbejdede i praksis med den amerikanske regering.
Dele af den kuwaitiske befolkning er derimod i voksende omfang blevet kritisk indstillet over for USA, og da parlamentet tæller adskillige medlemmer med islamistiske synspunkter, har det givet anledning til debat om landets sikkerhedspolitik.
TEMA | En af verdens mest magtfulde ledere, Kinas præsident Xi Jinping, mødtes torsdag med den amerikanske præsident Donald Trump. Kina har siden 1980’erne stået for cirka en tredjedel af den globale vækst. Det er mere end USA og EU tilsammen.
Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejrer, da Jesus, ifølge Bibelen, steg til himmels efter at være opstået fra de døde i påsken.
Det internationale Melodi Grand Prix afholdes i år uden deltagelse af en række lande, der boykotter sangkonkurrencen. Landene mener, at Israels krigshandlinger i Gaza bør udelukke dem fra Eurovision. Israel er blandt bookmakernes favoritter til at vinde årets konkurrence.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.