Mæhren

Landsdelen ligger mellem højlandet Českomoravská Vrchovina (Den Mæhriske Landryg), en naturlig adskillelse fra Tjekkiets anden store landsdel, Bøhmen (Čechy), i vest, og bjergkæderne De Hvide Karpater (Bílé Karpaty, på slovakisk Biele Karpaty) og De Vestlige Beskider (Beskydy) i øst.

Den nordlige og bjergrige del domineres af udløbere fra Sudeterne (Hrubý Jeseník og Nízký Jeseník). Det højeste punkt når op i 1492 m. En gravsænkning med Den Mæhriske Port adskiller Sudeterne og Karpaterne. Længst mod nord mellem floderne Odra (Oder) og Olše ligger det 160 km² store Ostrava-kulbækken, der er en fortsættelse af det polske kulfelt. Den sydlige del af Morava udgør et kuperet landskab, der afvandes af de store floder Morava og Dyje.

De brede floddale er dækket af frugtbar løss og udgør nogle af Tjekkiets vigtigste landbrugsområder. Mens landbruget i den nordlige del hovedsagelig producerer korn og kartofler, muliggør det mildere klima i syd dyrkning af vin og frugter, fx abrikoser. Industrien er koncentreret omkring de største byer.

I folkevandringstiden befolkedes Mæhren af slaviske stammer. Her og i den vestlige del af det nuværende Slovakiet opstod i 800-tallet Det Stormæhriske Rige, hvis fyrste Rostislav, der regerede i årene 846-870, inviterede de byzantinske missionærer Kyrillos og Methodios til landet.

Magyarernes komme omkring 900 betød rigets sammenbrud. Forbindelsen til Byzans blev afbrudt. Kirkeligt og politisk kom området derefter under de bøhmiske fyrsters herredømme, og fra da af var Mæhren knyttet til Bøhmen som et af den bøhmiske krones lande, fra 1182 med status af markgrevskab.

Forholdet til Bøhmen var særlig tæt i 1400-tallet, da de bøhmiske husitters lære også fandt stor udbredelse i Mæhren. I 1526 blev Mæhren ligesom Bøhmen en del af Habsburgerriget, og efter Trediveårskrigen centraliseredes forvaltningen af begge kronlandene i Wien.

I perioden 1783-1849 var Mæhren administrativt sammenlagt med østrigsk Schlesien, hvorefter det blev et selvstændigt forvaltet kronland.

Gennem 1800-tallet sluttede den slavisktalende del af Mæhrens befolkning sig efterhånden til den tjekkiske nationale "vækkelse", der udgik fra Bøhmen, men de nationalistiske konflikter med det tyske mindretal blev aldrig så voldsomme her som i Bøhmen.

Efter Tjekkoslovakiets oprettelse i 1918 beholdt Mæhren sin status som land (fra 1927 igen sammenlagt med Schlesien). I 1949 betød indførelsen af amter dog Mæhrens forsvinden som autonom administrativ enhed, og selvom den mæhriske regionalbevidsthed atter er blomstret op efter 1989, har den politisk været uden nævneværdig gennemslagskraft.

Den nuværende tjekkiske amtsstruktur følger således ikke de historiske kronlandsgrænser.

• Det Stormæhriske Rige
• Moravský Kras
• Den Mæhriske Port
• Tjekkiets geografi
• Tjekkiets historie