Mandø

Mandø. Låningsvejen til Mandø; grusvejen fra 1978 oversvømmes af tidevandet.

Af Leif Tuxen.

Licens: Begrænset anvendelse

Zoom ind — Mandø. Låningsvejen ved lavvande.

Af Niels Houkjær.

Licens: Begrænset anvendelse

Mandø. Låningsvejen ved lavvande.

Af Niels Houkjær.

Licens: Begrænset anvendelse

Mandø er en lille ø på blot 8 km²i den danske del af Vadehavet. Øen ligger midt i Nationalpark Vadehavet mellem Fanø og Rømø.

Faktaboks

Etymologi: Øen kendes fra 1200-tallet som Mannæø, Mannø 'mændenes ø'.

Der er 33 fastboende på øen (01.01.2026) og en del fritidsbeboere. I 1890 havde Mandø 262 indbyggere.

Mandø hører under Esbjerg Kommune og er en del af Region Syddanmark. Man kommer til Mandø fra fastlandet ad Låningsvejen over vaden ved lavvande, da grusvejen er oversvømmet ved højvande. Hvert år kommer der omkring 75.000 endagsturister til øen.

De fleste faste indbyggere bor i Mandø By, som ligger i læ af klitrækken mod vest. I byen er der kirke, kro, mølle og campingplads. Mandø Museum, Mandøhuset, er indrettet i et hus fra 1831 og viser bl.a. et skipperhjem fra den tid.

Historie

Mandø nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog 1231. Indtil 1741 hørte øen under kronen. Oprindelig levede folk af fiskeri og søfart. I 1900-tallet var landbruget hovederhvervet på øen. Antallet af heltidslandbrug er faldet fra ca. 25 i 1970 til ét i 1997.

En voldsom stormflod i 1558 oversvømmede den oprindelige landsby og delte øen i to. Efter denne hændelse flyttede beboerne til den sydlige del af øen, kaldet "Ny Mandø"

Den nuværende Mandø Kirke er fra 1639 og er den tredje kendte kirke på øen. Den blev restaureret i 1727, hvor den også fik tilføjet våbenhuset. Allerede i år 1340 var der en kirke på øen ifølge Ribe domkapitels brevbog. Måske har der været flere, men alle tidligere kirker er taget af havet.

Møller på Mandø

Den første mølle på øen blev opført i 1820-erne, hvilket var et stort fremskridt for mandøboerne. Nu slap bønderne for at transportere deres korn til fastlandet for at få det malet til mel. Det var en stubmølle, der var kompliceret at arbejde med, så allerede efter 10 år blev den erstattet af en ny mølletype, en hollandsk mølle.

Møllen er en af de mindste hollandske møller i Danmark. Den er kun 9 m høj og har et vingefang på blot 14 m. Alligevel malede Mandø Mølle korn helt frem til 2. verdenskrig. Møllen ejes i dag af Mandøforeningen, der med frivillige bevare møllen som vartegn og turistmål.

Mandø By på den vestlige del har kirke, kro, mølle og campingplads. Mandø Museum, Mandøhuset, er indrettet i et hus fra 1831 og viser et skipperhjem fra den tid.

Landskabet

Strandskaden er en af de hyppige fule ved Mandø. I milde vintre overvintrer mere end 20.000 strandskader i Vadehavet.

Strandskade.

Af Jesper Edvardsen/Naturfonden.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Mandø er beskyttet mod havet af havdiger, og indenfor digerne er der græsarealer og opdyrkede marskområder.

Mandø er omgivet af store vader og højsander, der er begrænset af Knudedyb mod nord og Juvre Dyb mod syd. Bortset fra et smalt klitbælte mod vest med højder på op til 12 m, hvor den gamle landsbybebyggelse ligger, består Mandø af 5 km² inddiget marsk.

Det ældste dige, Bydiget, fra 1887, løber i en bue øst om byen, mens Havnediget fra 1937 omslutter øens nordlige del, Gammel Mandø, med Hovedet og Halen. Uden for digerne ligger en smal bræmme af marskeng. Hovedparten af den inddigede marsk ligger som vedvarende græs, der i sommerhalvåret afgræsses af bl.a. kvæg fra fastlandet.

Forbindelsen til fastlandet opretholdes af et specialkøretøj, tidligere ad Mandø Ebbevej, men siden 1978 ad Låningsvejen over vaden. Ved ebbe kan privatbiler køre ad Låningsvejen.

Et af de mørkeste steder

Mandø er en af de omkring 260 udnævnte Dark Sky Parker på globalt plan. Den internationale organisation DarkSky International definerer en Dark Sky Park som en lokalitet med ekstremt lav lysforurening. Om natten er der på Mandø optimale betingelser for at kigge stjerner.

Øen er officielt som medlem af den internationale "mørkeklub" et af de mørkeste steder i verden. Ud over Mandø er der blandt de danske medlemmer af organisationen kun øerne Nyord, Anholt i Kattegat samt Bulbjerg i Thy.

Stormfloder

Øen har flere gange været ramt af stormflod, som man har forsøgt at begrænse ved at bygge diger. En stormflodssøjle fortæller om store oversvømmelser gennem tiderne. Efter en forudgående total måneformørkelse i november 1532 oplevede øen en af de højeste stormfloder nogensinde. Den blev kaldt for Allehelgens-floden.

En voldsom stormflod i 1558 oversvømmede den oprindelige landsby og delte øen i to. Derefter flyttede indbyggerne til den sydlige del af øen, "Ny Mandø". Øen blev også ramt af et voldsomt digebrud og oversvømmelser ved stormfloden i 1981.

Naturgenopretning

Den Danske Naturfond ejer 200 ha. på Mandø.

Naturfondens arealer på Mandø.

Af Jesper Edvardsen/Naturfonden.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Flere naturlige enge til truede og sjældne fugle. Flere områder, hvor tusindvis af trækfugle kan hvile og finde føde. Det er den slags, Den Danske Naturfond arbejder på rundt om i Danmark – også på Mandø.

Formålet for Naturfonden er at sikre mere plads til naturen for at hjælpe biodiversiteten med flere og bedre levesteder i Danmark. På Mandø har fonden opkøbt dele af øen, så den i dag ejer 200 ha.

Indsatsen har betydet, at den truede engfugl brushane igen får unger på Mandø. I 2022 blev den første brushaneunge ruget ud ved Vadehavet siden 1996. En anden sjælden fugleart på øen er stor kobbersneppe, og fx yngler den livlige rødben i stort tal.

De tre arter er nogle af de mange arter af fugle, der har mistet levesteder i den danske natur. Men på Mandø og de andre arealer, der er ejet af Den Danske Naturfond, går det igen den rette vej for naturgenopretningen.

Mandø er sammen med Bogø og Læsø nomineret til Årets Ø 2026. Bag Årets Ø står Landdistrikternes Fællesråd, Danske Destinationer, Friluftsrådet og Sammenslutningen af Danske Småøer.

Øen er medlem af Sammenslutningen af Dansk Småøer.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Småøer i Danmark

Kaare Øster