Mandø er en lille ø på blot 8 km2 i den danske del af Vadehavet. Øen ligger midt i Nationalpark Vadehavet mellem Fanø og Rømø.
Faktaboks
- Etymologi
- Øen kendes fra 1200-tallet som Mannæø, Mannø 'mændenes ø'.
Der er 33 fastboende på øen (01.01.2026) og en del fritidsbeboere. I 1890 havde Mandø 262 indbyggere.
Mandø hører under Esbjerg Kommune og er en del af Region Syddanmark. Man kommer til Mandø fra fastlandet ad Låningsvejen over vaden ved lavvande, da grusvejen er oversvømmet ved højvande. Hvert år kommer der omkring 75.000 endagsturister til øen.
De fleste faste indbyggere bor i Mandø By, som ligger i læ af klitrækken mod vest. I byen er der kirke, kro, mølle og campingplads. Mandø Museum, Mandøhuset, er indrettet i et hus fra 1831 og viser bl.a. et skipperhjem fra den tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.