Gennem raffineret fortælleteknik og evne til at fokusere på politiske forholds nedslag i det personlige skabte Nadine Gordimer sig i 1960'erne og 1970'erne særstatus som det internationale læserpublikums indforståede guide til et Sydafrika forkrampet af apartheid med romaner som The Late Bourgeois World (1966, dansk Den senborgerlige verden, 1976) og The Conservationist (1974, dansk Ejerne, 1975).
I Sydafrika er hun undertiden blevet beskyldt for at udnytte virkelige menneskers skæbne og fortrolighed litterært som i forbindelse med Burger's Daughter (1979, Burgers datter, 1979).
I A Guest of Honour (1970, Æresgæst, 1981) og A Sport of Nature (1987, dansk Et naturens lune, 1988) bevæger Nadine Gordimer sig ud over Sydafrikas grænser og beskriver skæbner og politik i uafhængighedens Afrika. Det er et tema, der også er fremtrædende i hendes skarpsindige essayistik som i The Essential Gesture: Writing, Politics and Places (1988).
I andre romaner brugte hun Sydafrika som et billede på førrevolutionær opløsning, fx i July's People (1981, Hans hvide mennesker, 1982). Eller hun skildrede landets politik som en scene, hvor mere grundlæggende eksistentielle kriser udspilles, fx mellem generationerne i My Son's Story (1990, Min søns historie, 1991).
None to Accompany Me (1994, Ingen at følges med, 1996), er Gordimers første roman om det ny Sydafrika, om befriede menneskelige muligheder og de historiske fortrængningers pres. Sit meget bevidste forhold til litterær teknik udfoldede Nadine Gordimer kritisk i artikler om afrikansk og anden tredjeverdens-litteratur, bl.a. i en glimrende analyse af Naguib Mahfouz' romaner i Writing and Being (1995).
I romanen The House Gun (1998, Husvåbenet, 1998) ligner de moralske dilemmaer og det liberale hvide persongalleri tidligere Gordimer-romaner, men i apartheids eftertid fremstår udfordringerne mere universelt. Husvåbnene er levn fra en særlig voldelig fortid, men bogens retssalsdrama og dødsstrafdebat søger at række ud over det sydafrikanske scenario.
I The Pickup (2001, Et andet land, 2001), som er en migrantfortælling, er det sydafrikanske blot afsæt for den kvindelige hvide hovedperson, der ledsager sin udviste arabiske ven hjem til ørkenen, hvor hun (og dermed læserens identifikationspunkt) er den fremmede.
I romanen Get a Life (2005) rækker Gordimer igen ud efter temaer hinsides sin sydafrikanske baggrund. Det er historien om en selvsikker økolog, der, ramt af en livstruende sygdom, tvinges til at relativisere sine værdiforestillinger i forhold til idealer, professionelt virke og bånd til nærmeste familie. Loot (2003) er en samling noveller, en genre, som Gordimer kom til at beherske suverænt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.