Sorte Muld

Allerede i 1600-tallet nævnes en mark ved Sorte Muld som Guld Ageren, hvilket viser at man dengang forbandt stedet med guldfund. Navnet Sorte Muld vidner om et af bopladsområdets vigtige karakteristika: tykke fundrige kulturlag fyldt med trækul og organisk materiale, ophobet gennem århundreders bosættelse. På den centrale boplads er kulturlagene op til 1,5 m tykke.

Man har udført undersøgelser på Sorte Muld allerede i 1800-tallet og i 1950’erne udgravede arkæolog Ole Klindt-Jensen en del af bopladsen. I 1980’erne og 1990’erne påbegyndte man mere omfattende arkæologiske rekognosceringer og udgravninger, som periodevis har været i gang frem til i dag (2023).

Fosfatanalyser af jordprøver fra området kombineret med brug af metaldetektor har afdækket bopladskompleksets omfang. Det består af flere separate bebyggelser af forskellig størrelse, der ligger i ring omkring centralbebyggelsen Sorte Muld. Klyngen af bopladser bestod af mindst 20 bebyggelser da komplekset var på sit højeste.

De tidligst beboede områder er også dem, der ligger bedst, og dermed blev de største og mest sejlivede.

Bopladsaktivitet kan spores i Sorte Muld-området allerede i bronzealder og førromersk jernalder. Men det er fra de første par århundreder af vor tidsregning at bopladsen begynder at etablere sig som en stor og rig lokalitet. I løbet af 400-500-tallet voksede den sig større og blev en af Nordens mest betydningsfulde centralpladser, et center for handel, håndværk, magt, administration og religion.

Pladsen var på sit højeste i perioden ca. 400-600 e.v.t., hvor fundmængden er størst. Allerede fra 600-700-tallet begynder fundmængderne at aftage. Bopladsen fortsætter frem til 800-tallet e.v.t., men i 900-tallet synes der kun at have været nogle få gårde i det før så tæt befolkede område.

Over hele det store bopladskompleks er der ved hjælp af metaldetektorer fundet tusindevis af metalgenstande, der stammer fra en periode på 1000 år, tiden ca. 200 f.v.t. til ca. 850 e.v.t.

Fundene viser, at der i de mest intensive perioder har været massiv aktivitet i området, muligvis med flere hundrede beboere. Formentlig var her større menneskemængder i sommersæsonen, hvor det er sandsynligt at mange rejsende i Østersøområdet slog vejen forbi Sorte Muld. Derfor afspejler fundene fra pladsen også kontakter til nær og fjern, øst og vest. Der er fund der stammer fra hele Østersøregionen, Romerriget og Frankerriget.

Mange fund kommer også fra værksteder, hvor håndværkere arbejdede med guld- og sølvsmedning samt bronzestøbning. Desuden har der været tekstilproduktion. I sin velmagtstid har Sorte Muld antagelig været Bornholms handels- og håndværkscenter.

Fra Sorte Muld-området stammer også mange skattefund. I 2001 blev der fundet en skat fra ældre germansk jernalder bestående af ti guldbrakteater, syv romerske guldmønter (solidi), to hængesmykker og otte guldperler (se Fuglsang skattefund). På tre af brakteaterne ses en hidtil ukendt fremstilling af Balders død, hvor Balder står med misteltenen i brystet. På stedet blev der fundet spor af huse fra 400-500-tallet e.v.t.

Den type fund som Sorte Muld er mest kendt for, er dog de mere end 3200 guldgubber, der stammer fra pladsen. De er særligt fundet i det centrale område, hvor der også er våbenofringer, og vidner om at Sorte Muld har haft en vigtig position i Sydskandinaviens førkristne religiøse liv.

Sorte Muld har en ideel beliggenhed et par kilometer fra kysten, hvor landskabet hæver sig bag nutidens Svaneke. De højestliggende af sattelitbebyggelserne, der lå langs en bakkekam bag kernebopladsen havde udsyn over havet og kysten på det nordøstlige Bornholm. Således var Sorte Muld let at forsvare, selvom der var gode adgangsforhold fra havet.

Bopladskomplekset dækkede i sine velmagtsdage godt en kvadratkilometer, og pladsen udgør sammen med Gudme på Fyn og Uppåkra i Skåne en lille gruppe tidlige såkaldte centralpladskomplekser med rødder i den ældre jernalder. Disse pladser er meget rige og arealmæssigt meget store og havde desuden en vigtig rolle i religionen.

På grund af sin rigdom og størrelse antages Sorte Muld at have været et konge- eller høvdingesæde for en lokal hersker.

• Gudme jernalderfund
• Uppåkra
• jernalderen
• guldgubber
• Bornholms forhistorie