Tønder var som egnens største by og med sin blanding af kulturattraktioner og virksomheder den oplagte hovedby i den nye storkommune. Efter lange forhandlinger i 2004 endte det med en fusion af Tønder, Skærbæk, Højer, Løgumkloster, Bredebro og Nørre Rangstrup Kommuner. Den nye Tønder Kommune blev dermed en realitet fra den 1. januar 2007.
Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, havde den daværende Tønder Kommune to hovedmål i de forestående forhandlinger om sammenlægninger. Den nye kommune skulle have en størrelse, som levede fuldt op til reformens hensigter, og Tønder skulle være hovedby. Det sidste mål betød, at der aldrig kom seriøse forhandlinger om en stor Vadehavskommune med Ribe som hovedsæde. Tinglev og Rødekro Kommuner orienterede sig tidligt i forløbet mod øst i form af en sammenlægning med Aabenraa Kommune.
Derimod var Højer Kommune mod vest fra begyndelsen med på den nærliggende sammenlægning med Tønder. Også Bredebro, Skærbæk og Løgumkloster Kommuner endte med at tilslutte sig Tønderfusionen. De tre kommuner havde allerede siden 2001 haft et udbygget it‑ og administrationssamarbejde med Tønder og Højer Kommuner.
Forhandlingerne med de potentielle fusionskommuner endte således med især at handle om Nørre Rangstrup Kommunes fremtidige placering. Kommunen var splittet på spørgsmålet. Med sin beliggenhed mellem Løgumkloster og Vojens var der flere muligheder. En meningsmåling blandt indbyggerne i Nørre Rangstrup Kommune viste et flertal for sammenlægning med Haderslev Kommune frem for Tønder, men et flertal i byrådet holdt fast i sin støtte til Tønder-modellen.
Det skabte store lokale diskussioner, og Indenrigsministeriet endte med at dekretere folkeafstemning i Bevtoft Sogn i den nordøstlige del af Nørre‑Rangstrup Kommune. Sognet stemte sig til Haderslev med et snævert flertal på 55 %, mens resten af kommunen gik med i den nye Tønder Kommune.
I alle de fusionerende kommuner stod Venstre stærkt. Partiet besluttede efter en tæt kampafstemning, at dets spidskandidat skulle være den tidligere ECCO‑direktør Vagn Therkel Pedersen, der havde været borgmester i Bredebro siden 2002. Han samlede borgere og partiet omkring sig ved at anlægge optimistiske toner. Især turismen så Vagn Therkel Pedersen et stort potentiale i. Ved det første valg efter de nye kommunegrænser i november 2005 blev resultatet 16 mandater til Venstre og dermed et absolut flertal i en kommunalbestyrelse med 31 medlemmer.
Flertallet forsvandt imidlertid, da borgmester Vagn Therkel Pedersen blev ekskluderet af Venstre i begyndelsen af 2009, fordi hans partifæller i kommunalbestyrelsen havde mistet tilliden til ham. Borgmesteren fortsatte som løsgænger indtil sommeren samme år, da han trådte tilbage efter en sygemelding.
Den 1. juli 2009 blev Laurids Rudebeck (V) ny borgmester. Rudebeck var blevet nyvalgt til kommunalbestyrelsen i 2005 og dermed i sin første periode. Som mangeårig politimand i Tønder, fra 2006 leder af Tønder politi, var han en kendt skikkelse i lokalsamfundet.
Venstre gik til kommunalvalg i 2009 med Rudebeck som spidskandidat. Partiet mistede tre mandater til 13, mens Socialdemokratiet blev næststørst med ni mandater. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti med hver to mandater sikrede et fortsat borgerligt flertal. Laurids Rudebeck kunne fortsætte efter en bred konstituering, som alle kommunalbestyrelsens partier stod bag.
Et varmt politisk emne i den kommende valgperiode blev spørgsmålet om den kommunale forvaltnings fysiske placering. Ved sammenlægningen blev der lagt vægt på, at alle de seks gamle rådhuse fortsat skulle være i brug. Men det økonomiske rationale talte efterhånden imod. Det gav en hård debat med lokale overtoner, der gik på tværs af de partipolitiske skel. Sagen endte med, at forvaltningen blev samlet i Tønder, hvor rådhuset (der var fra 1981) skulle ombygges og udvides.
Borgmester Rudebeck gik til valg i 2013 på løftet om fortsat bredt samarbejde. Med en lille fremgang til 14 mandater blev resultatet acceptabelt. Det nye rådhus blev realiseret 2015‑16, men Laurids Rudebeck nåede kun lige at se rådhuset i funktion, inden han døde pludselig i maj 2016, kun 56 år gammel.
Henrik Frandsen (V) blev konstitueret som ny borgmester valgperioden ud. Frandsen var uddannet landmand og havde haft større organisationsposter inden for landbruget. Ved 2017‑valget var det fortsat et bredt samarbejde, der var overskriften. Med 15 mandater til Venstre kunne Henrik Frandsen indgå en bred aftale, som sikrede ham yderligere en periode som borgmester. Det skete dog ikke uden dramatik, da et nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem fra Venstre meldte sig ud midt i et livestreamet møde og blev løsgænger.
Dramatikken fortsatte i 2020, da Frandsen blev udfordret som Venstres spidskandidat af et nyt navn: direktør Martin Iversen, formand for Rømø‑Tønder Turistforening. Baggrunden var bl.a. erklæret utilfredshed med, at borgmesteren ikke inddrog partiet tilstrækkeligt i sit arbejde.
Stemningen mellem de to blev ret hurtigt forbitret og nåede sin foreløbige kulmination ved et opstillingsmøde i Venstre den 28. juni 2020, der pga. risiko for corona blev holdt som et drive-in møde i Agerskov. Ved afstemningen fik Iversen 305 stemmer mod 286 til den siddende borgmester, Henrik Frandsen. Derved var Martin Iversen Venstres spidskandidat ved kommunalvalget i november 2021.
Henrik Frandsen valgte herefter i oktober 2020 at melde sig ud af Venstre sammen med fem andre af partiets 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer. De dannede sammen Tønder Listen, der stillede op til kommunalvalget i 2021.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.