Young Flowers, dansk rockgruppe dannet 1967 af Peter Ingemann, bas og sang, Jens Dahl (f. 1947), guitar, og Ken Gudman (1947-2003), trommer. Dahl blev erstattet af Peer Frost (f. 1948), guitar, efter udsendelsen af gruppens debutsingle i september 1967. Musikalsk satte Young Flowers en for Danmark ny teknisk standard, inspireret af bl.a. Jimi Hendrix og Cream. Gruppen slog igennem med musikken til Thomas Windings film Blomsterpistolen (1968), som lagde navn til debutalbummet. Trioen nåede kun at udsende to plader og filmmusik til bl.a. Jens Jørgen Thorsens Stille dage i Clichy (1969), men den blev banebrydende for sin nysgerrige åbenhed, der i perioder gjorde den til en workshop for de toneangivende af datidens danske musikere. Young Flowers opløstes i 1970.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.