underkæbe

Underkæben er hesteskoformet (arcus mandibulae). Man skelner mellem underkæbelegemet (corpus mandibulae), den opretstående, flade underkæbegren på hver side (ramus mandibulae), samt ledhovedet (caput mandibulae). Hos voksne, yngre mennesker danner underkæbegrenen en vinkel på 100–120° med kæbelegemet. Hos småbørn og ældre mennesker er vinklen større, det vil sige, at underkæbegrenen hælder mere skråt bagud.

På forsiden af kæbelegemet er der på hver side en åbning (foramen mentale), hvor en nerve (nervus mentalis fra nervus mandibularis, V₃) kommer ud, efter at have passeret gennem en kanal (canalis mandibulae) i underkæbelegemet.

Underkæbelegemet danner fæste for de 10 mælketænder og senere for de 14-16 permanente tænder.

Tyggemusklerne er dels fæstet bagtil på undersiden af underkæbebuen, dels på en udstående spids (processus coronoideus) øverst, foran på underkæbegrenen. Hos ældre mennesker med dårligere tænder og reduceret tyggekraft kan underkæben skrumpe og blive tyndere (atrofi). Ved fuldstændigt tandtab svinder knoglesubstansen omkring tænderne (processus alveolaris), således at underansigtet virker mindre, når kæberne bider sammen.

Underkæben er også udspring for flere af ansigtets mimiske muskler, samt for de suprahyoide muskler.

Underkæben udvikles ved direkte (desmal) ossifikation; kæbeleddet er derfor beklædt med fibrøs brusk. I lighed med overkæben er underkæben todelt hos nyfødte, ligesom hos dyrene, men vokser sammen til én knogle i løbet af første levehalvår.

• kraniet
• tænder
• ansigt
• kæben
• Meckels brusk